Annonce
Udland

Ungarn køber to millioner doser af Ruslands omstridte vaccine

Den russiske vaccine mod covid-19 Sputnik V. Nu køber Ungarn to millioner doser og vender EU ryggen. Foto: Agustin Marcarian/Reuters

Ungarn går enegang i forhold til EU og aftaler køb af to millioner doser vaccine mod covid-19 med Rusland.

Ungarn har underskrevet en aftale om at købe to millioner doser af den russiske vaccine Sputnik V mod covid-19.

Det oplyser udenrigsminister Péter Szijjártó fredag under et besøg i Moskva.

- Som følge af aftalen køber vi et antal, der er nok til at vaccinere en million mennesker, siger Szijjártó under et møde med sin russiske kollega, Sergej Lavrov.

Dermed bliver Ungarn det første land i EU til at godkende den russiske vaccine, selv om den ikke er blåstemplet af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Ungarns enegang kommer på et tidspunkt, hvor EU klager over, at leverancerne af vacciner er forsinket - til stor skade for den europæiske økonomi.

Aftalen mellem Ungarn og Rusland betyder, at der den første måned kan vaccineres 300.000 ungarere. I den følgende måned er det en halv million og i den sidste måned 300.000, siger han.

Den ungarske udenrigsminister oplyser ikke, hvornår Ungarn kan vente den første forsendelse af den russiske vaccine.

EU-Kommissionen understreger fredag, at Ungarn selv må tage ansvaret for godkendelsen af den russiske vaccine.

Det siger talsmand for kommissionen Stefan De Keersmaecker ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Det står medlemslandene frit at forhandle aftaler om sådanne vacciner. Det er også op til dem at håndtere godkendelsen og brugen af den slags vacciner i deres land, siger han.

Rusland godkendte allerede Sputnik V-vaccinen i august. Den hurtige godkendelse blev mødt med stor kritik i Vesten - ikke mindst fordi det skete, inden de kliniske studier var færdige.

De russiske udviklere hævder, at vaccinen er 95 procents effektiv som forebyggelse mod smitte. Data fra udviklingen af vaccinen er dog endnu ikke blevet gjort tilgængelige til bedømmelse af fagfæller, som ellers er sædvane.

Der er ikke aktuelt planer i EMA om at vurdere den russiske vaccine. Men der blev onsdag sendt en anmodning til agenturet om at registrere Sputnik V.

Derimod er agenturet i gang med at afslutte en undersøgelse af vaccinen fra det svensk-britiske medicinalselskab AstraZeneca.

EMA ventes i næste uge at anbefale EU-Kommissionen at godkende denne vaccine.

Videnskabsfolk har luftet tvivl om den russiske vaccines egenskaber og om den meget hurtige proces, der gik forud for at udvikle og afprøve den.

  • Argentina continues its vaccination process to medical staff with the Sputnik V vaccine
    Den russiske vaccine mod covid-19 Sputnik V. Nu køber Ungarn to millioner doser og vender EU ryggen. Foto: Agustin Marcarian/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt