Annonce
Udland

USA og Frankrig afviser på forhånd valgresultat i Syrien

En måned før at der afholdes præsidentvalg i krigsramte Syrien, har nogle lande allerede afvist resultatet.

En række medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - anført af USA, Storbritannien og Frankrig - har på forhånd afvist udfaldet af det kommende præsidentvalg i Syrien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Valget skal afholdes den 26. maj. Det sker midt i en borgerkrig, der indtil videre har varet i ti år, og som har berørt millioner af menneskers liv.

Den kommende vinder er med overvældende sandsynlighed den nuværende præsident, Bashar al-Assad.

USA vil dog ikke godkende valget, som ifølge den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, er et "svindelnummer".

Hun siger, at Bashar al-Assads styre må gøre det muligt for syrere, der er flygtet, er internt fordrevne, eller som lever i eksil, at deltage i valget.

- Indtil da vil vi ikke lade os narre, siger hun.

Selv om Bashar al-Assad reelt har magten i store dele af Syrien, er flere områder fortsat uden for regeringens kontrol.

Det gælder den nordøstlige provins Idlib med 2,9 millioner indbyggere, hvor forskellige oprørsgrupper holder stand, heriblandt radikale islamistiske militser. Her vil der ikke kunne stemmes 26. maj.

Det gælder også for de syriske statsborgere, der bor i de nordlige grænseområder, som kontrolleres af kurderne. Her vil man heller ikke kunne stemme.

Ifølge Frankrigs FN-ambassadør, Nicolas Riviere, vil "Syrien blive fastholdt under regimets kontrol, uden at internationale aktører kan føre opsyn med det", så længe man ikke inkluderer syrere, der ikke befinder sig i landet, i valghandlingen.

Samme toner lyder fra Sonia Farrey, der er britisk diplomat.

Hun siger, at et valg under den nuværende situation i Syrien er en tilsidesættelse af det syriske folks ønsker.

- Valg, der finder sted, uden at der er sikre og neutrale omgivelser, og i et klima, hvor der fortsat er frygt, når millioner af syrere er afhængige af humanitær hjælp (...) er ikke politisk berettiget, siger hun.

Syriens blodige krise begyndte i marts 2021, da der udbrød demonstrationer med krav om demokrati. Det var, samtidig med at det såkaldte arabiske forår fejede hen over den arabiske verden med krav om frihed og demokrati.

I Syrien svarede Bashar al-Assads styre igen med hård hånd, og det udviklede sig på kort tid til en borgerkrig.

I de senere år har Assad-styret været afhængige af den militære hjælp fra Rusland og dets flyvevåben.

Efter udmeldingen onsdag kalder Ruslands FN-ambassadør, Vassily Nebenzia, landenes beslutning om at afvise valgresultatet på forhånd for "uacceptabel".

FN's Sikkerhedsråd har fem permanente medlemmer - USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig. De ti øvrige medlemmer vælges for en periode på to år.

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer