Annonce
Udland

USA overbeviste Egypten om at droppe Rusland og forsyne Ukraine

Den egyptiske præsident Abdel Fatah El-Sisi var ved at gennemføre projektet under radaren "for at undgå problemer med Vesten" ifølge dokumenterne. (Arkivfoto). Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Egypten var ved at sende raketter til Rusland, men ifølge læk endte landet med at forsyne Ukraine.

Egypten var i marts tæt på at færdiggøre en aftale om at levere raketter til Rusland.

Men det fik USA i sidste øjeblik sat en stopper for, og i stedet lykkedes det amerikanske diplomater at overbevise Egypten om at levere artilleriammunition til hårdt trængte Ukraine.

Det viser fem af dokumenterne i lækagen af amerikanske efterretninger ifølge avisen The Washington Post.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den egyptiske præsident Abdel Fatah El-Sisi var ellers ved at gennemføre projektet under radaren "for at undgå problemer med Vesten" ifølge dokumenterne.

Planen var ifølge dokumenterne at forsyne Rusland med op mod 40.000 122 millimeters Sakr-45 raketter, der bruges i flere forskellige russiske raketkastere.

Men Egypten endte altså med at blive overbevist om i stedet at sælge 152 og 155 millimeters artilleriammunition til USA, som vil sende dem videre til Ukraine.

Det er uklart, om Egypten senere har genoptaget planerne om at forsyne Rusland med raketterne, eller om Ukraine sidenhen har modtaget artilleriammunitionen.

Læs artiklen her

The Washington Post har før skrevet, at Egypten har afvist at producere raketter til Rusland. En amerikansk regeringsrepræsentant siger ligeledes til avisen, at der ikke er noget tegn på, at det skulle være sket.

Egypten har i mange år været en af USA's vigtigste allierede i Mellemøsten og modtager militær hjælp for over én milliard dollar om året.

Det er knap syv milliarder kroner.

Dokumenterne er en del af den lækage af amerikanske efterretninger, der angiveligt startede, da Jack Teixeira fra efterretningsafdelingen i Air National Guard angiveligt lagde dem på platformen Discord.

Air National Guard er en føderal reservestyrke knyttet til USA's luftforsvar, og den 21-årige blev i sidste uge anholdt og sigtet for på uautoriseret vis at have fjernet, opbevaret og videregivet fortrolige dokumenter og materialer.

Ægtheden af dokumenterne er ikke blevet bekræftet, men amerikanske regeringsrepræsentanter har før over for avisen The New York Times beskrevet dem som ægte.

Nogle kan dog også indeholde fabrikeret information.

/ritzau/

  • Egypt-Israel
    Den egyptiske præsident Abdel Fatah El-Sisi var ved at gennemføre projektet under radaren "for at undgå problemer med Vesten" ifølge dokumenterne. (Arkivfoto). Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen