Masseindsamling af telefondata hos Den Nationale Sikkerhedstjeneste NSA fortsætter i USA.
Det amerikanske senat blokerede tidligt lørdag dansk tid for en lovpakke, som ville have sat en stopper for efterretningstjenesten NSA's indsamling af telefondata på millioner af amerikanere.
Senatet har heller ikke stemt for en midlertidig forlængelse af den nuværende lovgivning. Men Senatet samles igen den 31. maj - en dag før loven udløber - for at hindre et sammenbrud i lovgivningen bag vigtige nationale sikkerhedsoperationer.
Lovpakken "USA Freedom ACT" fik således ikke opbakning fra 60 af Senatets medlemmer, som det er krævet.
Afstemningen endte med 57 stemmer for mod 42 imod, og det er et tilbageslag for præsident Barack Obama og andre, som ønsker at stoppe masseindsamlingen af data.
En appeldomstol har allerede kendt masseindsamlingen af telefondata for ulovlig.
Det var den amerikanske efterretningsmand og afhopper Edward Snowden, som i 2013 afslørede, at Den Nationale Sikkerhedstjeneste, NSA, tapper metadata om millioner af amerikanere.
Metadata betyder, at der er indsamlet telefonnumre, hvor lang tid samtaler har varet og andre informationer, men selve samtalerne er ikke aflyttet.
Den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU fik i 2013 ved en domstol afvist en klage over NSA's dataindsamling. Organisationen mener, at der er tale om massive krænkelser af retten til privatliv, som kun har minimal betydning for at forhindre terror.
Det er terrorbekæmpelse, der er den officielle begrundelse for den omfattende overvågning.
NSA har også udspioneret europæiske selskaber og politiske ledere - blandt andre forbundskansler Angela Merkel.
Det Hvide Hus har lagt pres på Senatet for at få en lov igennem, som vil sætte en stopper for masseindsamlingen af data. Den nye lov vil medføre, at de indsamlede data forbliver hos telefonselskaberne, og at der ved eventuel overvågning skal tages stilling i hver enkelt sag.
En appeldomstol sagde i en afgørelse for nylig, at NSA ikke har bemyndigelse fra Kongressen til at gå så langt, som efterretningstjenesten gør.
I en 97 sider lang afgørelse siger retten, at de love, der er blevet henvist til for at indsamle såkaldt metadata, "aldrig har været tolket til at autorisere noget, der bare nærmer sig omfanget i den gennemgribende overvågning, der her er tale om".