Annonce
Udland

USA vil optage Sverige hurtigst muligt i Nato

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karine Jean-Pierre, fortæller tirsdag aften dansk tid, at præsident Joe Biden endnu ikke har besluttet, hvem han mener skal stå i spidsen for Nato fremover. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Mens Natos generalsekretær er på besøg i USA, slår Det Hvide Hus fast, at Sverige er klar til Nato-optagelse.

Sverige sendte for mere end et år siden en officiel ansøgning om at blive medlem at forsvarsalliancen Nato.

Og det er på tide at byde det skandinaviske land velkommen. Faktisk bør Sverige optages hurtigst muligt.

Det siger pressesekretær i Det Hvide Hus Karine Jean-Pierre på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen kommer, samtidig med at Natos nuværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, besøger USA's præsident, Joe Biden og landets udenrigsminister, Antony Blinken.

Det Hvide Hus mener, at Sverige lever op til alle de forpligtelser, som et medlemskab af Nato kræver. Sverige er "en stærk, kompetent forsvarspartner", lyder det fra Karine Jean-Pierre.

Hun fortæller samtidig, at Joe Biden endnu ikke har truffet beslutning om, hvem han mener skal overtage posten som Natos generalsekretær efter Jens Stoltenberg.

En ny øverste chef for forsvarsalliancen ventes at blive udpeget ved Natos kommende topmøde i Vilnius i juli.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er tirsdag på besøg hos præsident Joe Biden i Det Hvide Hus. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Selv om Nato-landene skal blive enige om en ny generalsekretær, anses USA's mening i den henseende for at være afgørende.

Blandt andet menes Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), at være en mulig kandidat til posten. Det afviser hun dog selv.

Tidligere tirsdag mødtes Jens Stoltenberg og Joe Biden i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus. Her talte de om Ruslands krig i Ukraine og om, hvordan Nato-landene sammen kan hjælpe Ukraines militær.

- Den støtte, som vi sammen yder til Ukraine, gør lige nu en forskel på slagmarken, for offensiven er iværksat, og ukrainerne gør fremskridt, sagde Stoltenberg ifølge Reuters.

Ruslands invasion af Ukraine fik netop Sverige og Finland til at søge om optagelse i Nato. Det gjorde de sammen, og planen var, at de to lande skulle følges ad i optagelsesprocessen.

Men Finland blev allerede optaget i begyndelsen af april.

Både Tyrkiet og Ungarn har spændt ben for, at Sverige kan blive indlemmet i alliancen. Tyrkiet er blandt andet utilfreds med, at Sverige giver husly til kurdere, som styret i Tyrkiets ønsker retsforfulgt.

Alle medlemmer af Nato skal godkende det, før et nyt land kan optages.

/ritzau/

  • White House Press Secretary Jean-Pierre holds the daily press briefing at the White House in Washington
    Det Hvide Hus' pressesekretær, Karine Jean-Pierre, fortæller tirsdag aften dansk tid, at præsident Joe Biden endnu ikke har besluttet, hvem han mener skal stå i spidsen for Nato fremover. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
  • U.S. President Joe Biden meets with NATO Secretary General Jens Stoltenberg in Washington
    Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er tirsdag på besøg hos præsident Joe Biden i Det Hvide Hus. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning