Mindst 20 bevæbnede mænd med masker har omringet en bygning i Moskva. En af Ruslands rigmænd er i banken.
En gruppe på mindst 20 bevæbnede og maskerede mænd har omringet en bankbygning i den russiske hovedstad, Moskva.
Banken kontrolleres af en af de russiske rigmænd, Aleksander Lebedev, der også kontrollerer de britiske aviser The Independent og Evening Standard.
Lebedev er i bygningen.
- Der er 20 til 30 mænd med masker og automatvåben, siger Artijom Artijomov, en rådgiver for Lebedev.
- De har omringet bygningen, og Lebedev er inde i den. Vi ved ikke, hvad disse mænd med masker ønsker, tilføjer rådgiveren via telefon.
Bygningen huser også statsselskabet Rusnanos kontorer.
Lebedev er tidligere KGB-agent. Han opbyggede sin formue efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 ved at handle med værdipapirer.
Han er medejer af avisen Novoja Gaseta, som i 2009 købte de to britiske aviser.
/ritzau/Reuters