Annonce
Udland

Von der Leyen støtter ønske om kreativ tilgang til migration

EU skal "tænke ud af boksen" for at finde nye veje til at bremse "irregulær migration", mener von der Leyen. Foto: Pool/Reuters
EU skal "tænke ud af boksen" for at finde veje til at bremse flygtninge og indvandrere, mener von der Leyen.

EU bliver nødt til at gå videre i forsøget på at finde veje til at bremse "irregulær migration".

Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Irregulær migration omhandler tilfælde, hvor personer spontant forsøger at rejse ind i EU uden de nødvendige tilladelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et brev til EU-landenes stats- og regeringschefer forud for denne uges topmøde, fastslår von der Leyen, at der brug for at gå videre trods flere forslag og EU-aftaler i de senere måneder.

- Vores fælles indsats viser, at EU kan nå sine mål på dette område, og vi er klar til at fortsætte med at udvikle nye måder at fremme disse mål på, herunder ved at tænke ud af boksen, skriver von der Leyen i brevet.

Dermed er EU-Kommissionen formand tilsyneladende på linje med den danske regering, der også presser på for, at der skal findes kreative løsninger.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fastslog tirsdag over for Ritzau, at Danmark ønsker en "innovativ" tilgang til migration.

Udmeldingen kom, selv om det i begyndelsen af juni lykkedes det svenske EU-formandskab at samle opbakning blandt EU-landene til centrale dele af den fælles asyl- og migrationspagt. Men det er ikke nok, mener den danske regering.

- Vi kæmper for at få en substantiel drøftelse af migration blandt stats- og regeringslederne senere på ugen. For vi er ikke i mål, sagde Løkke tirsdag i forbindelse med et ministermøde i Luxembourg.

Danmark er del af en gruppe på omkring ti lande, som ønsker, at EU skal gå videre. Også Italien, Grækenland og Østrig ønsker yderligere handling for at bremse irregulær migration.

Den danske regering har længe set mod tredjelande som Rwanda som en del af løsningen. Den danske idé om modtagecentre uden for EU er dog kontroversiel i flere EU-lande, og lande som Frankrig og Portugal er ikke begejstret for at skulle tænke mere ud af boksen på et tidspunkt, hvor EU-landenes aftale om asyl- og migrationspagten ikke er forhandlet på plads med EU-Parlamentet.

Derfor ventes konklusionerne fra EU-topmødet ikke at indeholde en direkte opbakning til ønsket fra København og Bruxelles om kreativ tænkning. Men Danmark vil fortsætte kampen.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen kan en vej være at åbne for et mere positivt perspektiv for tredjelande, der vil bremse migration.

- Der skal skabes et mere innovativt samarbejde, som hviler på noget for noget. For der findes ikke noget hegn, der er højt nok til, at man ikke kan kravle over det, siger Lars Løkke Rasmussen.

I februar blev stats- og regeringscheferne på et ekstraordinært topmøde enige om, at der skal gøres mere for at bremse "irregulær" migration til EU.

Derfor vil EU blandt andet øge overvågningen af de ydre grænser. Og man vil øge antallet af hjemsendelser.

Den seneste aftale mellem EU-landene om asyl- og migration åbner også for flere tilbagesendelser af "irregulære migranter" til tredjelande.

/ritzau/

  • Von der Leyen støtter ønske om kreativ tilgang til migration
    EU skal "tænke ud af boksen" for at finde nye veje til at bremse "irregulær migration", mener von der Leyen. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer