Annonce
Udland

Vrede grækere støder sammen med politi i Athen efter togtragedie

"Mordere", står der på skiltet i midten, mens en anden demonstrant bærer et skilt med teksten "Aldrig igen". Søndag er tusindvis af grækere mødt frem udenfor parlamentet i Grækenlands hovedstad, Athen, for at demonstrere. Det er femte dag i træk, at der er protester mod regeringen, efter at en togulykke tirsdag dræbte 57 mennesker. Foto: Aggelos Barai/Ritzau Scanpix
Sorg og vrede over togulykken, der kostede 57 mennesker livet, præger Grækenland. Premierminister undskylder.

Politi og demonstranter er stødt sammen i den græske hovedstad, Athen, i forbindelse med en protest efter en alvorlig togulykke i Grækenland tidligere på ugen.

Tusindvis af grækere er på gaden i Athen søndag for at udtrykke deres sorg og vrede over ulykken. De kræver også, at der placeres et politisk ansvar.

57 mennesker mistede livet i tirsdagens ulykke, som er den værste togulykke nogensinde i Grækenland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved søndagens protest i Athen kastede nogle demonstranter benzinbomber mod politiet, der svarede igen med tåregas og chokgranater.

Det fik ryddet den centrale Syntagma-plads i løbet af nogle minutter, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Omkring 12.000 mennesker havde samlet sig ved parlamentet, oplyser politiet i Athen.

Demonstranterne lod sorte balloner flyve mod himlen som minde om de 57 dødsofre ved tirsdagens togulykke.

- Ned med morderiske regeringer, lød det på et skilt på pladsen.

Michalis Hasiotis, der er formand for græske revisorers fagforening, fortæller, at der er "en enorm vrede" over ulykken.

Han mener, at det er "tørsten efter profit og manglende tiltag for passagerernes sikkerhed", der er skyld i ulykken.

Athen er samtidig lammet af strejker blandt ansatte i tog- og metroselskaber.

Det er femte dag i træk, at der er demonstrationer i kølvandet på togulykken, som skete, da to tog bevægede sig mod hinanden på samme spor.

Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, har søndag erkendt, at der er sket fejl, og har bedt familierne til de 57 dødsofre om tilgivelse.

- Vi kan ikke, vil ikke og bør ikke gemme os bag menneskelige fejl, skriver han i et opslag på Facebook.

En hætteklædt demonstrant bruger en ildslukker mod politiet ved søndagens demonstration i Athen. Der er en "enorm vrede" blandt grækerne over tirsdagens ulykke, der kostede 57 mennesker livet. Foto: Aggelos Barai/Ritzau Scanpix

- I Grækenland i 2023 kan to tog, der bevæger sig i hver sin retning, ikke køre på samme spor, uden at nogen opdager det.

Senere søndag er der planlagt en mindehøjtidelighed ved togstationen i Larissa i det centrale Grækenland, ikke langt fra, hvor ulykken skete tirsdag.

En 59-årig stationsforstander, der har indrømmet at have haft en del af ansvaret for togulykken, skal i retten søndag.

Manden, der arbejder på stationen i Larissa, risikerer at blive tiltalt for uagtsomt manddrab, hvilket potentielt kan straffes med fængsel på livstid.

/ritzau/AFP

  • Greece Train Collision
    "Mordere", står der på skiltet i midten, mens en anden demonstrant bærer et skilt med teksten "Aldrig igen". Søndag er tusindvis af grækere mødt frem udenfor parlamentet i Grækenlands hovedstad, Athen, for at demonstrere. Det er femte dag i træk, at der er protester mod regeringen, efter at en togulykke tirsdag dræbte 57 mennesker. Foto: Aggelos Barai/Ritzau Scanpix
  • Greece Train Collision
    En hætteklædt demonstrant bruger en ildslukker mod politiet ved søndagens demonstration i Athen. Der er en "enorm vrede" blandt grækerne over tirsdagens ulykke, der kostede 57 mennesker livet. Foto: Aggelos Barai/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej