Annonce
Udland

Zelenskyj er tavs om dødsmelding af russisk flådechef

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, undlod på pressemøde torsdag at gå ind i sagen om den øverstkommanderende for den russiske Sortehavsflåde. Han blev meldt dræbt af Ukraine, mens Rusland hævder, at han er i live. Foto: Gleb Garanich/Reuters
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kunne torsdag ikke oplyse, om russisk flådechef er død eller levende.

Er den øverstkommanderende for den russiske sortehavsflåde død eller levende?

Det spørgsmål blev ikke opklaret torsdag, hvor Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ellers holdt fælles pressemøde med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, under dennes besøg i Ukraine.

Mandag hævdede ukrainske specialstyrker, at Viktor Sokolov var blandt de døde i et angreb mod flådens hovedkvarter på halvøen Krim. Angrebet skete i sidste uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 34 officerer blev dræbt, herunder den øverstkommanderende for sortehavsflåden. 105 andre besættere blev såret, skrev specialstyrkerne mandag på flere sociale medier.

Men tirsdag offentliggjorde Ruslands forsvarsministerium billeder og video af Sokolov. Her ses han deltage i et videomøde. Ministeriet hævder, at mødet fandt sted tirsdag. Dagen efter Ukraines dødsmelding.

Direkte adspurgt, om Sokolov er død eller levende, siger Zelenskyj:

- Jeg vil spørge vores myndigheder om det.

I den otte minutter lange video, som det russiske forsvarsministerium har delt, kan Sokolov ses flere gange, uden at han taler.

I videoen optræder også Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu. Han hævder ifølge Reuters i videoen, at over 17.000 ukrainske soldater er blevet dræbt i september.

- De væbnede ukrainske styrker lider enorme tab langs hele frontlinjen, siger han.

- USA og dets allierede fortsætter med at sende våben til Ukraines væbnede styrker, og Kyiv-regimet kaster utrænede soldater ud i et blodbad af meningsløse angreb, fortsætter Sjojgu.

Han hævder, at den ukrainske modoffensiv indtil videre ikke har ført til nogen resultater. Det billede blev dog torsdag modsagt af Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Under et besøg i Ukraine fastslog Stoltenberg torsdag, at Ukraine tværtimod gør fremskridt over for de russiske invasionsstyrker.

- Ukraines styrker er involveret i hårde kampe, men de gør fremskridt. Hver meter, Ukraine tager, er en meter, som Rusland taber.

- Vi ser også en stor kontrast mellem kombattanterne. Ukrainerne kæmper for deres land, deres familier, deres fremtid. Rusland kæmper for imperiale illusioner, siger Jens Stoltenberg.

Angrebet på flådehovedkvarteret i Sevastopol på Krim har vakt stor opsigt. Der har været flere angreb mod havnebyen i løbet af de seneste måneder, hvilket understøtter billedet af, at de russiske styrker er blevet sat under pres af Ukraine.

/ritzau/

  • Zelenskyj er tavs om dødsmelding af russisk flådechef
    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, undlod på pressemøde torsdag at gå ind i sagen om den øverstkommanderende for den russiske Sortehavsflåde. Han blev meldt dræbt af Ukraine, mens Rusland hævder, at han er i live. Foto: Gleb Garanich/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning