Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Nye bidrag til sognets historie

Billedet af børn i Bjørup, taget foran huset på adressen nr. 16 og nr. 14. Året er ca. 1944 og fotoet er udlånt af Hans E. Rasmussen, tidligere Bjøruplund, som også fortæller, at beboerne i huset på nr. 16 og 14 havde det fint med, at børnene legede omkring huset og i haverne. Bagest ses Fred Riel, Bent Riel, Keld Riel og Eigil Rasmussen. I midten er det Martin Hansen og forrest Lis Riel, Hans E. Rasmussen, Esther Hansen og Bent Christensen. Foto: Privat

Lørdag er præsenterer Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv en ny bog med titlen "Systofte Sogn - Bidrag til Sognets historie".

SYSTOFTE Lørdag 6. november er en stor dag for Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv. Det er nemlig dagen, hvor arkivet med et arrangement klokken 14 i Systofte Forsamlingshus udsender bogen "Systofte Sogn - Bidrag til Sognets historie".

Bogen er den tredje i rækken af bøger, som Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv har udgivet. Hermed har arkivet fået opfyldt et længe næret ønske om at få indsamlet, registreret og udgivet dokumentation om Systofte sogn.

Dilettant har været på programmet i Systofte og tingsted i masser af år. Her holdet tilbage fra 1955. Foto: Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv

Tog rutebilen til Nykøbing for at se juleudstillingen

Om bogens indhold kan nævnes, at der først og fremmest er en afdeling med omtale af de ældre huse og ejendomme i sognet, som er beskrevet med den historie, der har været tilgængelig. Der er fine beretninger, som kortvarigt får en til selv at lade tankerne vende tilbage til sin egen barndom, som for eksempel når Tove fortæller:

"Vi tog rutebilen til Nykøbing for at se juleudstillingen. Bevægelige figurer bankede på ruden, et tog der kørte på skinner, og ikke at forglemme: de to julenisser, der trak Jeppesens kaffemølle i vinduet."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fandt over 30.000 mønter

Om møntfundet i 1871, hvor der i haven på Systofte Bygade 40 blev fundet 30.258 mønter. Eller om lærer Søren Sørensen, der blev opfordret til at starte aftenskole for gifte mænd i januar 1909. Den første aften kom der 10 mænd, og ugen efter var fremmødet på 15. Der blev undervist i regning, metersystem og decimal samt retskrivning.

Men også om de til tider hårde vilkår man måtte leve under tidligere, og den stolthed og respekt, der samtidig var meget udbredt blandt befolkningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Takkede nej til fattighjælp

I "1910 huset" på Tingstedvej boede fra 1918 Marie Hansen, som var enke med syv børn. Hun ernærende sig ved at dyrke grøntsager som blev solgt på torvet. En dag kom sognerådsformanden samt en anden fra sognerådet og sagde, at de havde besluttet, at man ville yde hende fattighjælp. Marie stod stille et øjeblik, hvorpå hun svarede:

"Det var pænt af jer at tænke på mig, men jeg kan godt forsørge mine børn. Hvis det bliver aktuelt en anden gang, skal jeg nok sige til."

Eller om det hårde fysiske arbejde: Smed Hemmingsen "passede" 250 heste årligt med skoning. Det blev til 4.000 gange om året, at en hestehov skulle løftes og kigges på.

Eller mølleren, som i høsten mange gange malede korn hele natten, hvis vinden var tilpas, og når møllen skulle drejes om i vindsiden, skete det ved håndkraft, og der skulle helst flere mennesker til, og ofte måtte familien ud og assistere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lavede gymnastikpå tagryggen af laden

Om fritid og sport: Karl Wirke, som var en meget dygtig gymnast, kunne ofte ses lave øvelser på tagryggen af den store lade, som han fik bygget i 1913 på Wirkesminde.

- Det kan ikke undgås, at der kan forekomme tvivl om navne og årstal, når historierne hentes fra forskellige kilder, men der er lagt vægt på, at bogens indhold er så historisk korrekt som muligt, lyder det fra en af personerne bag bogen, Grethe Høgh Hansen, der håber rigtig mange vil kigge forbi lørdag 6. november.

Hun gør opmærksom på, at skulle man være forhindret i at komme den dag, er man meget velkommen til efterfølgende at kontakte Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv, som holder til i Kultur- og Foreningshuset på Stationsvej 57, Tingsted. Her kan man også kan kigge ind i åbningstiden, som er hver mandag klokken 10 til 12 og tillige 1. mandag i måneden klokken 17 til 19.

Bogen koster 250 kroner og kan også købes i Bog & Idé, Nykøbing.

  • Billedet af børn i Bjørup, taget foran huset på adressen nr. 16 og nr. 14. Året er ca. 1944 og fotoet er udlånt af Hans E. Rasmussen, tidligere Bjøruplund, som også fortæller, at beboerne i huset på nr. 16 og 14 havde det fint med, at børnene legede omkring huset og i haverne. Bagest ses Fred Riel, Bent Riel, Keld Riel og Eigil Rasmussen. I midten er det Martin Hansen og forrest Lis Riel, Hans E. Rasmussen, Esther Hansen og Bent Christensen. Foto: Privat
  • Dilettant har været på programmet i Systofte og tingsted i masser af år. Her holdet tilbage fra 1955. Foto: Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster