Sammen med Tivoli i København udlodder Ugeavisen i denne uge 2 x 4 entre og turpas i en læserkonkurrence.
KONKURRENCE Det er de færreste, som kan sige sig fri for ønsket om at få hverdagen tilbage, som den var engang, og årets sommersæson i Tivoli er et skridt hen imod netop det. Årets sæson byder på blandt andet på kørende forlystelser, et internationalt Scaryhouse med titlen Villa Vendetta, Michelin pop-up-restauranter, og ikke mindst et længeventet comeback for Fredagsrock senere på sommeren. Tivoli har nu åben alle ugens dage og gæsterne behøver ikke længere at bestille tid på forhånd.
Der er masser af spisemuligheder i Tivoli, blandt andet det nyeste skud på Tivolis restaurantstamme, skaldyrsbistroen Figaro, mens Tivoli Food Hall også er åben igen. Et nyt burgereventyr starter i forlystelseshaven, når Gasoline Grill åbner i juni. Og i juli åbner både en ny anarkist-ølbar, samt restauranterne AOC fra København og KOKS fra Færøerne, begge med to stjerner i Michelin-guiden.
Fredagsrock vender tilbage
Det er planen, at Fredagsrock vender tilbage senere på sommeren, hvis forsamlingsforbuddet tillader det. Programmet er endnu ikke fastlagt og vil blive bestemt efter, hvordan det går med restriktionerne, men en ting er sikkert, og det er, at Tivolis gæster endnu engang vil kunne høre fed musik i Tivoliomgivelser. Tivoli har allerede et internationalt navn i ærmet, som afsløres, når det bliver muligt at afvikle større koncerter.
Restriktioner
Tivoli følger alle Covid-19 restriktioner, og dette inkluderer også kravet om, at alle gæster fortsat skal fremvise en negativ test eller Covid-19 pas ved indgang til Tivoli. Gæsterne i haveanlægget slipper derfor løbende for at skulle fremvise Coronapas i løbet af deres dag i Carstensens Have, så for eksempel et besøg på en af Tivolis restauranter vil opleves som før tiden med Covid-19, så længe afstands- og mundbindskrav overholdes.
Billetterne vil være gyldige til Tivolis Sommersæson - altså til et besøg inden 25. september 2021.
Sådan deltager du
For at deltage i konkurrencen om 2 x 4 entre og turpas til Tivoli skal du blot svare på følgende spørgsmål: Hvad er titlen på Tivolis nye spøgelseshus?
Svaret skal du sende til konkurrencer@ugeavisen-guld.dk og husk at skrive navn og adresse i mailen. Vi skal bede om dit svar senest mandag 17. maj klokken 12.
De to vindere vil herefter få direkte besked.