Annonce
Ugeavisen Lolland

Badebro får tiltrængt make-over

Med dette sommerfoto af Hestehovedets badebro ønsker vi tillykke med de 900.000 Realdania-kroner. Foto: Søren Rosenberg

900.000 kroner fra Realdania betyder både renovering af Hestehovedets badebro og etablering af sauna ude på Danmarks længste badebro.

Så er det snart fortid at få splinter i fødderne og læne sig op ad vakkelvorne rækværk, når man befinder sig på Hestehovedets elskede, men ret ramponerede badebro.

De 900.000 kroner, som Realdania netop har givet til ildsjæle-projektet Badekultur i Nakskov Fjord, skal nemlig bruges til en istandsættelse af badebroen, der også skal udstyres med lys og en lille sauna yderst ude. Desuden skal der etableres små omklædningshuse inde på land.

I flere år har Realdania støttet ildsjæleprojekter under titlen "Underværker". Badekultur i Nakskov Fjord er et ud af 23 projekter, som i 2019 får støtte - blandt 111 ansøgere fra hele landet.

Elise Sydendal fra virksomheden By og Landskab i Nakskov, som bliver koordinator på projektet, har stået for ansøgningen, der ud over en traditionel ansøgning på print også skulle vise, at folk interesserer sig for projektet. Det betød, at projektet skulle have minimum 200 "likes" på Underværkers hjemmeside.

- Det var et nåleøje for at kunne gå videre i ansøgningsprocessen, fortæller Elise Sydendal, som i dag er ret stolt over, at Badekultur i Nakskov Fjord faktisk fik næsten 400 "likes" og dermed let smuttede videre i ansøgningsproceduren.

Ikonisk badebro

Badebroen er Danmarks længste og (muligvis) mest fotograferede badebro. Den lokale mesterfotograf, Threin Ottossen, vandt for nogle år siden førsteprisen i en international fotokonkurrence med et billede af broen.

- Badebroen på Hestehoved er noget ganske særligt og spiller en vigtig rolle for den nye italesættelse og selvforståelse af Nakskov og Lolland, lyder Realdanias begrundelse for at støtte til det vestlollandske "underværk".

Hvornår projektet kan føres ud i livet, vides endnu ikke. Men der går noget tid, siger Kjeld Jensen, chef for Park & Vej:

- Selve istandsættelsen af badebroen kan vi nok begynde på inden for overskuelig fremtid. Derimod kan der gå lang tid, inden vi kan etablere lys og sauna og omklædningshuse. Den del af projektet skal nemlig godkendes af Kystdirektoratet, som har en ret langt sagsbehandling.

Elise Sydendal har søgt om pengene fra Realdania på vegne af Hestehovedets Venner, en paraplyorganisation for Hestehovedets forskellige brugere. Pengene bliver til sin tid udbetalt til Lolland Kommune, som også ejer badebroen.

  • Med dette sommerfoto af Hestehovedets badebro ønsker vi tillykke med de 900.000 Realdania-kroner. Foto: Søren Rosenberg
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt