Annonce
Lolland

Dyst med dine kollegaer

Lokale kræfter er gået sammen om at arrangere et stort idrætsevent for arbejdspladser i Nakskov. På billedet ses medarbejdere fra Center for Handicap og fra Zonen i Nakskov, der står bag eventet. Foto: Privat
Lokale kræfter står bag "Kollegadysten" ved Nakskov Idrætscenter torsdag 16. juni.

NAKSKOV: Kollegadysten er en ny motionstradition for alle kollegaer i Nakskov. Men hvad er det? Prøv at forestil dig det her: Det summer af sommer på banerne ved Nakskov Idrætscenter. Du og dine kollegaer går sammen hen over pladsen. Den ser ikke ud, som den plejer. Er det en enorm målskive, der står derhenne? Underlige løbehjul? Kæmpe mikadobrikker, der ligger i græsset. I kan høre musik, der spiller. Og det vrimler til med kollegaer fra alle sider og kanter.

Center for Handicap engagerer sig

Kollegadysten er det første store event, som ”Zonen i Nakskov” står bag. Det er et partnerskab mellem Nakskov Idrætscenter, Firmaidrætten Nakskov og Dansk Firmaidræt, som med god hjælp fra lokale arbejdspladser sammensætter et årshjul fyldt med aktiviteter og events.

Center for Handicap er en arbejdsplads, der er med i Zonen, og de har valgt at melde sig som medarrangør af Kollegadysten. De er altså frivillige til eventen og har engageret sig så meget, at alle deres omkring 250 medarbejdere deltager på skift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En taknemmelig formand

Foreningen Firmaidrætten Nakskov er taknemmelig for opbakningen fra en lokal arbejdsplads, som engagerer sig og i den grad er med til at forme eventen.

- Vi er så glade for, at en stor organisation som Center for Handicap er med på holdet – så stor tak til centerleder Annette Moryl Hansen for at lade sine medarbejdere engagere sig og deltage i en aktiv og sjov dag sammen. Det er nogle særdeles dedikerede medarbejdere, og jeg er sikker på, at dagen bare bliver fest og farver, siger Niels Nielsen, formand i Firmaidrætten Nakskov.

Vi er så glade for, at en stor organisation som Center for Handicap er med på holdet

Niels Nielsen, Firmaidrætten

Center for Handicap ønsker at give både egne og andre kollegaer en mulighed for at dyrke sammenholdet.

- Vi har valgt at gå aktivt ind i Kollegadysten som medarrangør. Det har vi gjort for at styrke sammenholdet, glæden og samarbejdet på tværs i vores egen organisation og skabe samme mulighed for kollegaer på andre arbejdspladser, siger Matilde Frimann, Center for Handicap og fortsætter:

- Vi føler os utroligt inspirerede af at være sammen med arrangørerne og mærke den energi og engagement, der er i at skabe rammerne for en sjov dag med anderledes aktiviteter for andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sundhed og fællesskab

Zonen i Nakskov skal være et centrum for fællesskab og fysisk aktivitet, der både trækker kollegaer til, og som sender energi ud på de lokale arbejdspladser.

- Vi har som idrætscenter en stor interesse i at aktivere kollegaerne i lokale virksomheder i vores område. Vi lægger vægt på sundhed og fællesskab, og det giver god mening at arrangere aktiviteter for kollegaer. Det er med til at skabe en glæde på arbejdspladserne, men også berige aktivitetsniveauet i centret for den aldersgruppe, som er arbejdsramt i dagtimerne. Det går hånd i hånd med at støtte et sundere samfund, siger Deedra Nielsen, aktivitetsansvarlig i Nakskov Idrætscenter.


Deltag i ”Kollegadysten”

Kollegadysten løber af stablen torsdag 16. juni fra kl. 15.00 til 17.30 og foregår ved Nakskov Idrætscenter, A. E. Hansensvej 1, 4900 Nakskov.

Vil du også med, så find sammen med 5-7 kollegaer, og tilmeld jer til Niels Nielsen på mail: formand@nf-fs.dk – senest 13. juni

  • NAK Kollegadyst
    Lokale kræfter er gået sammen om at arrangere et stort idrætsevent for arbejdspladser i Nakskov. På billedet ses medarbejdere fra Center for Handicap og fra Zonen i Nakskov, der står bag eventet. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt