Annonce
Ugeavisen Lolland

Hygge, nærvær - og håb på godt jazzvejr

Lørdag er der bigband-koncert i Qvades Gård.

Efter sidste års store 30-års jubilæum, hvor der blive slået lidt ud med armene, er temaet for årets Maribo Jazz Festival "nærhed, hygge og intimitet".

- Alt er centreret om centrum af Maribo. Der vil ikke være langt mellem spillestederne, bortset fra ved koncerten i Bandholm - hvor man dog kan tage Museumsbanen frem og tilbage fra centrum, fortæller Ole Brorson, bestyrelesesformandn i Maribo Jazz.

- Men vi har valgt koncerten i Hylddalen fra i år, også fordi det er kompliceret med opstilling af scene, tilføjer han.

Størstedelen af årets knap 40 arrangementer med primært glad New Orleans musik finder sted i den friske luft udendørs.

Så bortset fra hygge og nærhed er ikke mindst vejrgudernes vejlvilje helt afgørende for, om årets festival bliver en succes.

- Vi har bedt om godt jazz-vejr. Det vil sige stille vejr, gerne sol, men med lette skyer. Hvis det skal regne, så skal det kun være meget små byger. Og det skal helst ikke være for varmt, for så sælger vi for meget vand og for lidt øl - og så er det svært at få økonomien til at hænge sammen, lyder det fra Ole Brorson.

Sidste år var festivalen uheldig med meget regn om søndagen og det gik ikke mindst ud over bigband-koncerten med Leonardo Pedersens Jazzkapel, som regnede væk, så kun få publikummer fik den fine musikoplevelse med.

Bigbandet får dog en ny chance på festivalen. Det betyder, at der er mulighed for at opleve det rutinerede jazzkapel levere dansevenlig swingmusik med inspiration fra blandt andre Louis Russel og Ellington lørdag fra klokken 12 i Qvades Gård.

Ole Brorson glæder sig til såvel denne som til alle de andre koncerter på festivalen.

- Alle de bands, vi har med, er "stars", understreger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle bands er gode, gamle kendinge, som har været med ved næsten alle festivallerne i Maribo, det gælder således JazzOnklerne, Pee-Dee Jazzband og Blå Mandag Jazzband.

Sidsnævnte har en igen gennemgådende rolle med optrædender i alle mulige sammenhænge - indendørs, udendørs, street parade, på Museumsbanen, på Anemonen og som indpisker ved årets jam-session søndag i "Muslingeskallen".

Der er også bands, som publikum kan opleve for første gang på Maribo Jazz Festival. Det gælder eksempelvis Det unge band Fazz And His Jazzcrusaders, der med udgangspunkt i havnebyen Sæby i Vendsyssel blev skabt i 2016 af en flok professionelle jazzmusikere.

På trods af sin unge alder har bandet allerede optrådt på flere store festivalen.

Og så er der traditionen tro også bands fra udlandet med ved årets fesival. Det bliver således til et gensyn med The Hot Five Jazzmakers fra Canada, der senest var med i 2009. Det candiske band har i mere end 25 år spillet fast på en jazzrestaurant i Toronto, men de tager en pause fra dette faste spillejob for give to koncerter i Maribo, hvoraf den ene er i Domkirken lørdag klokken 16, hvor der er lagt op til et brag af en jazz & gospelkoncert, oplyser Maribo Jazz Fesival.

Traditionen tro er der også gode musikalske repræsentanter fra Sverige, blandt andet Second Line Jazzband, der også kunne opleves her i fjor og i øvrigt med koncerter mange steder i Europa, Björn Ingelstam All Stars samt det dansk-svenske Frazzes New Orleans Stompers med den den rutinerede, svenske bassist Björn Franzén som bandleder.

Hjem til Maribo

Der er også igen musikalske bysbørn, som vender hjem for at deltage i byens jazzfestival. Det gælder således med Doc Houlind New Orleans Big Six, som har Søren Doc Houlind og Ebbe Kjærsgaard Hansen med lokale rødder.

Og årets børnejazz-arrangement fredag formiddag med Pixitrolden og Guitar-Krelle har også et lokalt islæt, idet Maribopigen Maiken Ingvordsen gemmer sig bag Pixitroldens hårpragt.

Se hele programmet på side 8.

  • Lørdag er der bigband-koncert i Qvades Gård.
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt