Annonce
Ugeavisen Lolland

Kunstgræsbane er nedlagt

Det bliver fortsat "kun" det naturlige græs, som der kan spilles fodbold på i Sakskøbing hos B.Frem, efter det store kunstgræsbane-projekt nu er droppet. Foto: Anders Knudsen

B.Frem kommer ikke i mål med stort anlægsprojekt

SAKSKØBING Det blev ved de gode intentioner om at skabe en ny kunstgræsbane i Sakskøbing. Men længere nåede projektet, der har været undervejs i flere år, heller ikke. Det står klart oven på mødet forleden i kultur, fritid og bosætningsudvalget, hvor anlægssagen om en ny kunstgræsbane ved Stadionvej fik sin afslutning.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 blev der ellers bevilget 1,7 millioner kroner til at anlægge en ny kunstgræsbane i Sakskøbing under forudsætning af, at Boldklubben Frem Sakskøbing kunne stille med et tilsvarende beløb.

Umuligt at finde fonde

- Men vi må erkende, at det har været umuligt at finde fonde, som ville finansiere projektet. Der er lagt mange frivillige timer i det her projekt, og vi har været i kontakt med mange fonde, men det virker, som om der ikke længere er så stor en interesse hos fondene i forhold til projekter med kunstgræsbaner. Det har også vist sig, at projektet ville komme til at koste langt mere, så B.Frem skulle skaffe fire millioner selv. Det har vi ikke kunnet finde, og vi havde heller ikke kunnet finde 1,7 millioner kroner, forklarer Martin Lohse, der er formand for B.Frem.

Kultur, fritid og bosætningsudvalgsformand Martin Lohse (G) måtte naturligvis kort forlade mødet, da han også er formand for B.Frem. Efter sagsbehandlingen af det store ønske hos boldklubben står der nu en regning på 49.000 kroner tilbage for udgifter i forbindelse med forundersøgelse og udarbejdelse af fondsansøgninger. Den regning anbefalede udvalget, at B.Frem fik dækket, men først skal sagen for både økonomiudvalg og byråd.

  • Det bliver fortsat "kun" det naturlige græs, som der kan spilles fodbold på i Sakskøbing hos B.Frem, efter det store kunstgræsbane-projekt nu er droppet. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt