Annonce
Ugeavisen Lolland

Skoven skal vokse op mod byen

Liselotte Paaske Nielsen (tv) og Helle Kjørup Nielsen omgivet af et væld af "stolte kavalerer" i hvide, violette og røde nuancer - på toppen af bakken i Rødby Lystskov.

Rødby Lystskov indbyder til gåture, cykelture, løbeture, familiehygge og leg i naturen året rundt.

RØDBY Der er ikke blevet holdt stor, officiel åbning af Rødby Lystskov med overklipning af rød snor og taler ved prominente personer.

Årsagen til dette orker vi næsten ikke at skrive - blot konstatere, at Lystskoven er åben for publikum, og at alle og enhver er velkomne til at bevæge sig rundt i den pt efterårsgyldne skov - trods pandemi og uden mundbind på!

Tidligere campingplads

Lystskoven byder velkommen fra hovedindgangen på Strandvejen, og ad en snoet sti ledes de besøgende forbi en lille sø og en stor bakke dækket med det smukkeste flor af "Stolt Kavaler"-blomster.

Ugeavisen er på skovtur med Helle Kjørup Nielsen fra Lolland Kommunes Park & Vej og Liselotte Paaske Nielsen, som er frivillig ved Pakhuset. Kulturhuset var først til at søge penge til at forvandle det forfaldne område med en misligholdt campingplads og en uplejet og mørk skov til en smuk lystskov.

Det er flere år siden.

I dag er resultatet spændende og velbesøgt. Flere instanser har spyttet i kassen, og hele projektet har kostet i omegnen af 1,2 millioner kroner at anlægge - med lys langs stierne og seks legestationer placeret overraskende rundt i skoven.

Stationerne består af rustikke legeinstallationer i træ og metal, som både børn og voksne inviteres til at boltre sig i.

Siden kommer vi forbi en branddam, som før var helt groet til men i dag er "fritlagt". Til foråret kan de forbipasserende glæde sig over alle de løgplanter, som vil stikke deres smukke hoveder op ad jorden rundt om dammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indhegnet legeplads

- En af de meget benyttede attraktioner er den indhegnede legeplads, hvor daginstitutioner, dagplejere og familier roligt kan lade selv helt små børn lege frit, fortæller Helle Kjørup Nielsen.

Herfra kan man kigge over på et rundt "madpakkehus" med kegleformet tag - også en velbesøgt plet i Lystskoven.

Liselotte Paaske Nielsen håber, at skoven med tiden vil brede sig og vokse mere og mere sammen med byen.

- Jeg forestiller mig, at skoven i små tunger vokser op mod hovedgaden, forklarer hun. Men lige nu glæder hun sig bare over, at det er lykkedes at etablere lystskoven.

  • Liselotte Paaske Nielsen (tv) og Helle Kjørup Nielsen omgivet af et væld af "stolte kavalerer" i hvide, violette og røde nuancer - på toppen af bakken i Rødby Lystskov.
Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt