Annonce
Underholdning

Din kanin skal blive hjemme

Fra i morgen er der indført forbud mod samlinger af kaniner, herunder udstillinger og kaninhop. Sygdommen kaninpest er kommet til Sjælland, og det får også lokale konsekvenser. Fødevarestyrelsen opfordrer også til, at man ikke tager sin egen kanin me

Hvis du er kaninejer og vil kaninen det bedste, bør du ikke lade den komme i nærkontakt med andre kaniner foreløbig. Flere udbrud af kaninsygdommen myxomatose eller kaninpest på Sjælland betyder, at Fødevarestyrelsen fra og med i morgen indfører et forbud mod samlinger af kaniner på Sjælland og Lolland-Falster.

Kaninpest er ikke farlig for mennesker, men den er meget smitsom, og derfor må man ikke indtil videre ikke samle kaniner eller føre kaniner væk fra Sjælland og Lolland-Falster.

Fødevarestyrelsen opfordrer også børnehaver og fritidshjem med kaniner til at være særligt opmærksomme på sygdomstegn, fordi børnene kan bringe smitten hjem til deres egne kaniner.
Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Du kan læse hele pressemeddelelsen nedenfor og læse mere om sygdommen på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk.

Læs pressemeddelelsen her:

Flere udbrud af kaninpest på Sjælland

Flere udbrud af kaninsygdommen myxomatose, også kaldet kaninpest, på Sjælland betyder, at Fødevarestyrelsen fra i morgen tirsdag den 25. september indfører et forbud mod samlinger af kaniner, herunder udstillinger og kaninhop. For at forhindre spredning af sygdommen bliver det desuden forbudt at føre kaniner ud af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Forbuddene gælder foreløbigt indtil sygdomsudbruddene er ovre.
Fødevarestyrelsen opfordrer samtidig alle kaninejere til at være opmærksomme på eventuelle sygdomstegn hos deres dyr. Har man mistanke om, at ens kaniner er ramt af sygdommen, skal man kontakte en dyrlæge. Sygdommen er dødelig for kaniner, men smitter ikke til mennesker.
I år har Fødevarestyrelsen indtil nu registreret udbrud af sygdommen i mere end 20 kaninhold på det især østlige Sjælland, blandt andet i Gentofte og Ballerup, og der er nu også registret udbrud i Odsherred og på Lolland. Normalt bliver der i Danmark sjældent registret mere end op til to udbrud af kaninpest om året.
Særlig opmærksomhed i institutioner med kaniner
På grund af det forholdsvis høje antal sygdomsudbrud har Fødevarestyrelsen besluttet at indføre forbuddet mod at samle kaniner på f.eks. udstillinger og dyrskuer på Sjælland og omkringliggende øer samt udførselsforbuddet i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samtidig anbefaler styrelsen især børnehaver og fritidshjem med kaniner til at være ekstra opmærksomme på sygdomstegn, da børnene kan bringe smitten hjem til deres egne kaniner.
Som kaninejer bør man være opmærksom på symptomerne, der typisk er øjenbetændelse, næseflåd, sløvhed, dårlig appetit, dødsfald, evt. hævede øjenlåg, næse, læber og ører. Hvis man ser symptomerne, skal man straks kontakte en praktiserende dyrlæge, der kan få kaninen undersøgt. Sygdommen kan ikke behandles, og syge dyr bør aflives.
Meget smitsom sygdom
Sygdommen myxomatose skyldes infektion med et virus. Den rammer kun kaniner, men er uhyre smitsom. Sygdommen smitter ved direkte kontakt mellem kaninerne, og indirekte via f.eks. insekter, fælles foder, halm og udstyr til kaninerne. Desuden kan den overføres af menneskehænder, der har været i kontakt med kaniner andre steder.
For at undgå smitte anbefaler Fødevarestyrelsen følgende forholdsregler:

· Lad være med at røre ved andres kaniner, hvis du selv har en kanin
· Lad være med at tage din kanin med på besøg hos andre kaniner
· Lad være med at bruge andres udstyr til kaniner
· Vask dine hænder grundigt, hvis du har rørt ved kaniner i børnehaven eller på fritidshjemmet
Myxomatose er udbredt over hele verden og ses normalt kun sporadisk i Danmark med et par udbrud om året. I 1998 blev der dog registreret 11 udbrud af kaninsygdommen.




Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne