Annonce
Underholdning

Hav et godt øje til dækkenes kvalitet

Hvis det ikke allerede er sket, så er det med at få skiftet til sommerdæk nu.

Sommeren startede tidligt i år, og mange bilister blev fanget med vinterdæk i sommertemperaturer. Og det er en dårlig idé.

- For vinterdæk slides meget hurtigt og har meget dårlige køreegenskaber, når vejen er varm, siger Kenneth Saust, formand for de danske dækimportører, der advarer mod dårlige dæk.

- Der er meget store kvalitetsforskelle mellem de bedste og dårligste dæk, Den tyske organisation ADAC, der svarer til FDM, testede for nylig 35 typer sommerdæk, og de fem blev erklæret for ikke anbefalelsesværdige.
- Derfor er det klogt at rådføre sig med sin dækforhandler, som ved hvilke dæktyper, der er egnede til brug på europæiske veje, siger Kenneth Saust.



Pas på kinesere


Han opfordrer navnlig forbrugerne til at holde et vågent øje med kinesiske dæk, der ofte klarer sig dårligt i diverse test. - De fem dæk, der dumpede i ADACs store dæktest, er kinesiske dækfabrikater, og det bør gøre forbrugerne kritiske. Det anerkendte tyske bilmagasin Auto Motor und Sport testede 12 sommerdæk i dimension 205/55 R 16 V i nr. 7, den 12. marts 2009. Resultatet blev et særdeles anbefalelsesværdigt, otte anbefalelsesværdige, to anbefalet med forbehold og et kan ikke anbefales. ADAC, den tyske bilklub svarende til FDM i Danmark, testede 18 sommerdæk i dimension 185/60 R14 H i foråret 2009. Resultatet blev syv særdeles anbefalelsesværdige, tre anbefalelsesværdige, fem anbefalet med forbehold og tre kan ikke anbefales. Samtidig testede man 17 sommerdæk i dimension 205/55 R 16 W. Resultatet her blev seks særdeles anbefalelsesværdige, seks anbefalelsesværdige, tre anbefalet med forbehold og to kan ikke anbefales.



Tre enkle råd


Kenneth Saust har tre enkle råd til bilisterne, hvis de vil opnå større sikkerhed: Sommerdæk om sommeren. De bedste dæk på baghjulene. Korrekt lufttryk i alle fire dæk. ADAC har dokumenteret, at når det bliver rigtig varmt, vokser bremselængden med vinterdæk betragteligt i forhold til sommerdæk. Ved en lufttemperatur på 35 grader kan bremselængden med vinterdæk være op til 16 meter længere ved 100 kilometer i timen. Desuden viste ADACs test, at vinterdæk er mindre stabile i kurver, når bilen er fuldt lastet. Det betyder mere vaklende kørsel i de lange motorvejskurver. Endelig er det dårlig økonomi at køre på vinterdæk om sommeren. Det blev påvist i 2006 af dækfabrikanten Conti, der i en test dokumenterede, at vinterdæks levetid mindskes med cirka 10 procent, hvis man kører med dem i den varme årstid. Ejere af firehjulstrukne biler som jeeps og suv-biler bør også skifte til sommerdæk. Kombinationen af høj vægt, højt tyngdepunkt, stor luftmængde i dækkene og ikke mindst de store suv-bilers ofte høje motorkraft gør det stærkt anbefalelsesværdigt at køre med sommerdæk om sommeren.



De bedste bagved


Hvis man har fire dæk, der er slidt lidt uens parvis, hvor placerer man så de bedste dæk? De bedste dæk skal monteres på bagakslen. Det helt centrale for sikkerheden er dækkets egenskaber til at overføre bremsekræfter og sideføringskræfter. De stærkt kritiske manøvrer er akvaplaning og baghjulsudskridning i vejkurve, og her skal de bedste dæk sidde på baghjulene, men ellers er der under andre køreforhold et lidt mere nuanceret billede. Hvis bilister i Europa kørter med korrekt lufttryk i dækkene, vil det spare miljøet for omkring 5,2 millioner tons CO2 om året. Besparelsen svarer til to fulde tanke benzin pr. personbil pr. år. Dækimportør-Foreningen anbefaler, at man tjekker luften i sine dæk hver 14. dag. Dækkene skal være kolde, når trykket måles.




Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt