I Nykøbing F Zoo er der sommertravlt, både for dyrepassere og dyremødre og travlheden vil vare ved hele sommeren.
En stor gul tingest med en snurrende lyd plumper rundt i bassinet inde hos de asiatiske dværgoddere; Fie og Martin.
En af dyrepasserne i Nykøbing F Zoo er i færd med at rengøre bassinet hos Martin og Fie. Det sker med en stor gul vandstøvsuger, som filtrerer snavs og skidt fra det rene vand. Det skaber stor undren og nysgerrighed, hos de to nøddebrune væsner. De i agtager nøje dagens rengøring, først på afstand, indtil de har mod nok på at tage en svømme tur i vandet, mens den fredelige gule tingest sørger for rene forhold.
De to asiatiske dværgoddere kommer når dyrepasser Lotte Larsen kalder på dem ved navn, de er nogle særdeles publikumsvenlige dyr, og elsker at gøre sig til for tilskuere.