Annonce
Underholdning

SSP holder snor i de helt unge i nattelivet

Fredag aften var politi og Guldborgsund Kommunes SSP-korps på gaden i Nykøbing F. for at holde snor i de helt unge under 18 år i nattelivet. Folketidende.dk var med.

Diskotek The Plaze i Nykøbing F. afholder en gang om måneden, typisk tredje fredag i måneden, alkohol-frie Teen-Partys for unge mellem 14 og 17 år. Diskoteket er åben fra klokken 21 til 02. Teen-festerne blev lanceret for cirka to år siden, og er meget populært bandt de helt unge i landsdelen.

Folketidende.dk tog sent fredag aften en tur rundt i nattelivet med Guldborgsund Kommunes SSP-korps og politiet.

Allerede fra klokken 21 trillede den ene bil efter den anden ind på p-pladsen foran Diskotek The Plaze, hvor unge blev sat af deres forældre. Flere grupper af unge havde også taget toget eller bussen til stationen i Nykøbing F. Flere af de unge, som folketidende.dk talte med på gaden fredag aften fortalte, at de havde drukket alkohol - og skulle også lige have den sidste tår inden de gik ind til den alkohol-frie fest på The Plaze. Langt de fleste fortalte, at de også af deres forældre havde fået lov til at drikke alkohol.

- Vi drikker en smule alkohol, sådan cirka fire-fem genstande. Og det er kun øl og Breezer og den slags. Vi har fået lov af vores forældre til at drikke alkohol, så længe vi ikke drikker os i hegnet, lød det fra en gruppe 15-årige piger, som folketidende.dk talte med på gaden.

Det har de prøvet, fortalte de - men derhjemme, hvor deres forældre var der for at holde øje med dem.

- Det er fedt med Teen-festerne på The Plaze. Man møder alle dem man kender, og selvfølgelig møder man også nye mennesker. Stemningen er ihvertfald fed, og derfor kommer vi stort set hver gang, fortalte pigerne, der efter folketidende.dk-reporterens vurdering ikke var i nærheden af at virke berusede.

En anden gruppe piger i 16-års-alderen, fortalte at de ikke skulle på The Plaze, men derimod en privatfest i nærheden. Også de gik rundt med en pose, der indeholdt øl.

- Men vi må af vores forældre ikke gå på Plaze - heller ikke selvom det er alkoholfrit. Så vi er på vej til en privatfest i stedet, hvor det er ok for os at drikke alkohol, fortalte en af pigerne.

Sammen med politiet og SSP var folketidende.dk også med på banegården, hvor en del af de unge også færdes. Her spottede politiassistent Bent Jacobsen tre 15-årige piger inde i forhallen, der hver havde en breezer i hånden - og en flaske uåbnet små blå. De forklarede, at de ikke skulle på The Plaze.

- Det er for kedeligt, som en af dem forklarede.

Det fik Bent Jacobsen til at bede om pigerne navne, hvilket de tog med ophøjet ro. Han forklarer, hvorfor han bad om deres navne.

- Pigerne forklarede, at de ikke skulle på The Plaze. Og da de bare sidder på banegården og drikker alkohol, så mener jeg, at forældrene bør vide, at de sidder og drikker alkohol en sen aftentime, sagde Bent Jacobsen.

Navnene på pigerne, der iøvrigt heller ikke virkede berusede, blev givet videre til SSP-konsulenterne, som en af de kommende dage sender et bekymringsbrev til pigerne forældre.

Det generelle billede af denne fredag aften, hvor de helt unge dominerede nattelivet i Nykøbing F., var at langt de fleste unge havde drukket alkohol, men meget få havde drukket mere end de kunne tåle. Cirka 250 til 300 unge i alderen 14 til 17 år var på The Plaze fredag aften.

Se flere billeder fra reportagen - KLIK HER

Politiet og SSP i samarbejde

Fredag aften var hele fire medarbejdere fra Guldborgsund Kommune og en politibetjent på gaden i Nykøbing F. for at følge de 14 til 17-årige unges færden rundt i nattelivet i forbindelse med en alkohol-fri Teen-fest på Diskotek The Plaze.

Politiet var repræsenteret ved politiassistent Bent Jacobsen, mens Guldborgsund Kommune var repræsenteret ved SSP-konsulent Jens Tang Holbek, Henrik Ljung Pedersen, fra Unge-teamet, SSP-koordinator Maria Lambrecht og Nicolai Grejs fra Kontaktperson-teamet.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne