Annonce
Vejret

Torsdag kan der falde regn lokalt flere steder

Det er knastørt i Danmark lige nu. Torsdag kan der falde et par millimeter regn flere steder lokalt, det er dog ikke nok til at ændre på den massive tørke, der er i Danmark lige nu, lyder det fra DMI. (Arkivfoto).
Det kommer ikke til at stå ned i stænger, men flere steder kan få en regnbyge eller to torsdag, siger DMI.

Lokale regnbyger kan torsdag ramme flere steder i Danmark, vurderer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) efter at have observeret spredte regnbyger på vejrradaren.

Det vil i så fald være den første nedbør i lang tid. Det fortæller Jesper Eriksen, som er vagthavende meteorolog ved DMI.

- Vi forventer ikke, at det kommer til at stå ned i stænger, så det kan være nedbør fra nul til tre millimeter, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På landsplan har der ikke være registreret nedbør i 22 dage. Der er dog faldet få millimeter enkelte steder de seneste tre uger. Men det har været så lidt, at det ikke er registreret som "nedbørsdag".

Langt de fleste i landet vil da heller ikke opleve regnbyger torsdag, siger Jesper Eriksen.

- Der er ikke nogen særlig landsdel, som kan se frem til regn. Men jo længere vestpå man kommer i Danmark, desto mindre er chancen for lokale byger.

- Så i Midt- og Vestjylland har vi altså sagt, at der holder det nok tørt resten af dagen, men i resten af landsdelene kan der altså komme lokale byger, siger han.

DMI's vejradar torsdag morgen viser blandt andet nedbør over det vestlige Sjælland, Djursland, omkring Odense og det sydfynske øhav. Der er dog tale om meget små byger.

Temperaturen torsdag vil trods udsigten til en smule regn fortsat være i den høje ende. Her forventes mellem 22 og 27 grader og lidt vind.

I de kommende dage forventer DMI, at der kan komme flere lokale byger. Det er dog svært at sige præcis, hvor mange og hvor kraftige de vil være.

I weekenden nåede det landsdækkende tørkeindeks op på 10,0 og dermed det højeste niveau på skalaen.

Den smule regn, der måtte falde torsdag, ændrer ikke på det billede, understreger Jesper Eriksen.

DMI oplyste søndag, at maj og juni har været så tørre, at de indtil nu kun har kastet 14,1 millimeter regn af sig på landsplan.

Normalen for maj og juni lyder på 111,6 millimeter.

Den voldsomme tørke har fået flere kommuner til at indføre afbrændingsforbud.

Forbuddet betyder, at man ikke må bruge kulgrill og grill uden for egen eller privat grund. Det er heller ikke tilladt at ryge i naturen, tænde bål og bruge åben ild udendørs.

Udendørs må man heller ikke bruge apparater og genstande, der skaber gnister, gløder og flammer.

Overtrædelse af forbuddet kan udløse bøde, oplyser lokale brandvæsener.

/ritzau/

  • Tørken kan ses i Jylland
    Det er knastørt i Danmark lige nu. Torsdag kan der falde et par millimeter regn flere steder lokalt, det er dog ikke nok til at ændre på den massive tørke, der er i Danmark lige nu, lyder det fra DMI. (Arkivfoto).
Annonce
Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Annonce
Annonce
Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF