Efter et nervøst 2018 er forbrugertilliden landet på et leje, der ifølge økonomer er overraskende lav.
Lysten blandt danske forbrugere til at hive penge op af lommen har ikke rykket sig i februar. Det undrer nogle økonomer i erhvervslivet, mens andre beskriver en forbrugertillid, der har fundet et fast leje lavere end forventet.
Forbrugertilliden måles i et indeks, der er beregnet ud fra forbrugeres svar på en række spørgsmål om deres og landets økonomiske situation nu og i fremtiden.
Indekset gøres op i procent og rykkede sig i februar fra 3,9 procent i januar til 3,3 procent i februar.
- Dermed lader det til, at forbrugertilliden har bidt sig fast på et lavt niveau efter at være faldet kraftigt siden sidste sommer, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank, i en skriftlig kommentar.
- Til trods for, at mange oplever at få mere luft i økonomien i disse år, er vi dog blevet mere forsigtige.
- Det vidner om, at selv om danskerne oplever det økonomiske opsving, er der fortsat ikke jubelstemning, og vi er langt fra den overophedning af forbruget, som vi så i midten af 00'erne.
Hun forventer ligesom Nykredits cheføkonom, Tore Stramer, at tilliden vil vokse i løbet af 2019.
De økonomer, der sidder i erhvervslivets organisationer, undrer sig dog stadig over, at forbrugertilliden ikke er højere.
En af dem er Katrine Ellersgaard Nielsen, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv. I en skriftlig kommentar siger hun:
- Det er overraskende, at forbrugertilliden er så lav, og at den ikke stiger. Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, og tal for lønvæksten på DA-området viste i fredags, at reallønnen steg med 1,7 procent sidste år.
Også i Dansk Byggeri er cheføkonom Bo Sandberg overrasket over det leje, som forbrugertilliden synes at have fundet.
- Med tanke på soliditeten i dansk økonomi, og hvor længe opsvinget efterhånden har varet, så ligger forbrugertilliden overraskende lavt, siger han.
- Det er især bedømmelsen af dansk økonomi her og nu, som er overraskende lunken. Samtidig er der notorisk en negativ bedømmelse af, om det er fordelagtigt at investere i større forbrugsgoder.
- Det tyder ikke ligefrem på en ketchupeffekt i privatforbruget. Men det er også udtryk for en tendens i retning af mere genbrug, fokus på klima og ressourceforbrug, så efterspørgslen flyttes fra materielle goder til oplevelser, siger cheføkonom Bo Sandberg.