Intet hvidvasknyt i vente fra Danske Bank ved stor høring

Finanstilsynet, Bagmandspolitiet, Nordea og ikke mindst Danske Bank selv stiller mandag til offentlig høring i Folketinget om sidstnævntes store hvidvasksag i Estland.

Her passerede op mod 1500 milliarder kroner mellem 2007 og 2015 nært uhindret fra en lang rækker aktører i Østeuropa gennem Danske Banks estiske filial ind i det internationale finansielle system.

- Jeg håber, at vi får svar på, hvordan pokker det kan være, at Danske Banks ledelse ikke reagerede, da de gentagne gange blev advaret om hvidvask i den estiske filial.

- Vi har stadig ikke fået et ordentligt svar. Og jeg synes ærligt talt, Danske Bank skylder os en forklaring, siger Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

Danske Bank fremlagde 19. september en større intern undersøgelse af, hvad der foregik i Estland. Der var tale om foreløbige konklusioner.

Danske Bank fortæller søndag, at man ikke vil komme med nye informationer fra den pågående undersøgelse.

Resultater fra de fortsatte undersøgelser vil blive delt med myndighederne og kan på et senere tidspunkt blive fremlagt.

På trods af at mange informationer allerede er lagt frem af Danske Bank selv eller gravet frem af Berlingske Business, mener Rune Lund, at det er vigtigt med en høring.

- Det er vigtigt, at vi i fuld offentlighed kan stille vores kritiske spørgsmål til en bank, der er så vigtig, at den kan trække hele Danmark med ned, siger han.

Til høringen kommer også whistlebloweren Howard Wilkinson, der allerede i december 2013 advarede banken om problemerne i Estland.

- Så mange mennesker har sagt op eller er blevet fyret. Aktiekursen er styrtdykket.

- Hvorfor? Hvorfor kunne ledelsen i København ikke bare dengang acceptere, at der var begået fejl og så tage de nødvendige konsekvenser i 2014?

- Hvad var problemet? Jeg forstår det ikke. "They screwed up". Al balladen i dag er en konsekvens af det, siger han i et interview med Berlingske.