Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Dan Jørgensen har meddelt Folketingets klima- energi- og forsyningsudvalg, at han har godkendt Energinets ansøgning om den omdiskuterede gasledning til Lolland-Falster.
Den meget omtalte gasledning fra Sydsjælland til Lolland-Falster, som blandt andet skal sikre fremtiden for sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing, er rykket et væsentligt skridt nærmere.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) oplyser således i en meddelelse til Folketingets klima- energi- og forsyningsudvalg mandag, at han har godkendt Energinets ansøgning om tilladelse til at etablere den såkaldte gastransmissionsforbindelse fra Everdrup på Sjælland til Nørre Alslev på Falster, hvorfra der kan etableres den nødvendige distributionsledning til Nakskov via Nykøbing.
Mere præcist er det Energinets del af projektet, som omfatter anlæggelsen af en 10-tommer transmissionsledning med et designtryk på 55 bar fra Everdrup til Nørre Alslev, som ministeren nu har godkendt.
Det er Energinet, som skal stå for at etablere forbindelsen frem til Nørre Alslev, mens Evida, der driver, vedligeholder og anlægger gasdistributionsnettet i hele Danmark, skal stå for distributionen fra Nørre Alslev til Nakskov.
- Den nationale CO2-reduktion som følge af Nordic Sugars skifte fra kul og fuelolie til naturgas vurderes at være 54.000 tons CO2. Der forventes ikke øget national biogasproduktion som følge af gasledningen til Lolland-Falster.
- Gasledningen skaber dog rammer for på kort sigt at udnytte potentialet for biogasproduktion på LollandFalster, skriver Dan Jørgensen blandt andet i orienteringen til udvalgets medlemmer.
Projektet, som vil koste omkring 850 millioner kroner at gennemføre, er blevet kritiseret af blandt andre Enhedslisten, fordi partiet ikke mener, at løsningen med en gasledning er tilstrækkeligt klimavenlig.
Gasledningen forventes at kunne blive taget i brug i august 2024.
Ministerens afgørelse kan ifølge godkendelsen indbringes for Energiklagenævnet. Klagen skal i givet fald afleveres skriftligt indenfor fire uger regnet fra i mandags.
KOMMENTARER