Kritik af kommune i plejefamilie-sag

GULDBORGSUND Stillede plejefamilien urimelige krav, da den bad om at få en bedre begrundelse for at gå ned i løn? Eller var kommunens begrundelse for tynd?

Det er kernen i den strid, der ved årsskiftet var meget tæt på at betyde, at en 12-årig dreng skulle flytte fra den plejefamilie i Sakskøbing, han og hans biologiske far ellers er glad for. En strid, som er nået til Christiansborg, hvor børne- og socialminister Mai Mercado (K) har kritiseret kommunens ageren.

Allerede for en måned siden sagde formanden for Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalgudvalg, Troels Ravn (S), til Folketidende, at "Det ser underligt ud, at plejefamilien ikke kan få en beskrivelse af, hvorfor den skal sættes ned i løn. Det kan jeg ikke se, at den har fået, af det, jeg har fået tilsendt".

Det sagde han efter at have læst korrespondancen mellen plejefamilien og kommunen. En korrespondance, hvor plejefamilien flere gange efterlyser en forklaring - og hvor kommunen reagerer ved at tolke det ønske som en opsigelse af kontrakten.

Lisbeth Schou er formand for Socialpædagogernes Landsforbunds Storstrøms-afdeling og har været inde over sagen. Nu melder også hun ud, at familien efter hendes mening ikke fik en ordentlig begrundelse for lønnedgangen.

- Nej, det synes jeg ikke. Og det indikeres også af, at familien bliver ved med at bede om den. De siger ikke på noget tidspunkt, at de ikke vil have opgaven. De vil bare gerne have en begrundelse for at gå ned i løn, siger hun.

Guldborgsund Kommune mener dog, at familien har fået en begrundelse. Den handler om, at vilkårene for at løse opgaven er ændret. Det underbygger kommunen i breve til familien med tre punkter: 1. At drengen går i dag i skole. 2. At der ikke i samme grad er behov for, at plejeforældrene er hjemme hos ham. 3. At drengen er hjemmefra mange timer om dagen.

Men tre linjers begrundelse er ikke godt nok, mener Lisbeth Schou.

- I min optik er det ikke en begrundelse. Man kunne godt forvente, at en kommune har bedre argumenter, end at "det går godt". Det er et fagligt arbejde, man ikke kan måle på ved at sige "Det går jo godt. Barnet går i sfo." Der skal meget andet til, siger hun.

Men hvad skal der så efter fagforeningens mening til, for at en kommune kan begrunde en lønnedsættelse?

- Man skal kigge hele vejen rundt på de rapporter, der ligger på barnet. Gennemføre børnesamtaler. Man skal hele vejen rundt, så man kan sige "på det her punkt går det godt, og på det her punkt går det godt", siger hun og tilføjer, at hun ikke i den aktuelle sag har set den slags grundige rapporter fra Guldborgsund Kommune.

Den kritik deler Thomas Vorre, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening.

- Når man har lavet et system, der bygger på, at man skal skille barnet ad i atomer for at kunne aflønne, så må man skille barnet ad i atomer, siger han og tilføjer, at det er ærgerligt, det er sådan, for det er synd for barnet - men sådan er kravet.

Thomas Vorre har også et bud på, hvorfor kommunen ikke bare efterkom familiens ønske om en bedre begrundelse.

- Så vdt jeg ved, har der ikke været en handleplan, man har opdateret i halvandet år, siger han.

Med andre ord: Kommunen har ikke haft det nødvendige faglige grundlag til at kunne argumentere ordentligt for lønnedgangen.

Det store problem med en sag som denne er, at nok handler det om aflønningen af en plejefamilie, men det kunne være endt med en flytning, der kunne have været smertefuld for den 12-årige dreng.

- Det mest skræmmende er, at man har et barn som gidsel. Det er en konflikt om kroner og øre, men lytter man til børne- og socialministeren, bliver det ret tydeligt sagt, at barnet aldrig må blive den, der lider under en økonomisk konflikt, men det er der her, siger Lisbeth Schou.

Omvendt skal en plejefamilie vel heller ikke kunne kræve hvad som helst?

- Så kan man tage en timeout, så man har argumenterne i orden. Her fortsætter man bare planen med, at barnet skal et andet sted hen, samtidig med at man diskuterer vederlag. Det er ikke i orden. Så tager man barnet som gidsel, siger hun og retter en kritik af den måde, plejefamilier aflønnes på.

Her lægger Guldborg­sund Kommune nemlig op til, at lønnen fra tid til anden skal justeres, hvor plejeopgaven har ændret sig. Men det medfører et omvendt incitament: Hvis plejefamilien gør et godt arbejde, så barnet trives, så skal familien sættes ned i løn.

- Jo bedre du gør det, des mindre får du i løn, opsummerer Lisbeth Schou og tilføjer, at det er galt, hvis man tror, plejefamilierne bare kan læne sig tilbage, når det går godt:

- Man skal stadig være der, og der er behov for nøjagtig ligeså god en indsats, for ellers falder barnet tilbage.

I Guldborgsund Kommune ønsker Lis Hamburger, centerchef i Børn & Familie, ikke at gå ind i en debat om sagen.

- Sagen er afsluttet nu, og vi har landet en aftale med plejefamilien. Der har været en forhandling, hvor vi som parter ikke har været enige, og vi har haft et forskelligt syn på sagen, herunder begrundelsen for antallet af vederlag. Jeg tror, at både vi som kommune og plejefamilien har lært meget af den her sag. Der skal nu skabes ro for barnet, og derfor ønsker jeg ikke at kommentere indholdet af sagsforløbet længere, siger hun.