Annonce
Indland

Femern Bælt: Vestager godkender begrænset dansk statsstøtte

EU's konkurrencekommissær har igen gennemgået finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen, og den får grønt lys. I 2018 annullerede EU-Domstolen en godkendelse fra EU-Kommissionen, da færgeselskaber havde klaget. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Efter en ny undersøgelse godkender EU-Kommissionen statsstøtte til den faste forbindelse over Femern Bælt.

Mens EU-Kommissionen lige nu behandler sager om statsstøtte på daglig basis som følge af coronakrisen, har sagen om statslig støtte til den faste forbindelse over Femern Bælt stået på i årevis.

Fredag meddeler EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, at den offentlige finansiering af forbindelsen er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler. Det samme gjorde hun for fem år siden.

Denne gang sker det imidlertid på baggrund af en mere tilbundsgående undersøge og ændrede vilkår: Omfanget og tidsrammen for støtten, som staten må give, er henholdsvis begrænset og reduceret.

Finansieringen er overordnet godkendt, da "projektets positive virkninger klart opvejer for potentielle konkurrencefordrejninger".

- Efter en tilbundsgående undersøgelse har vi konkluderet, at de danske foranstaltninger til støtte for dette projekt af fælleseuropæisk interesse er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, siger Vestager.

Femern-forbindelsen er både en jernbane- og en vejforbindelse. Den forbinder Rødby og Puttgarden via en tunnel på 19 kilometer.

Vestager godkendte finansieringen første gang i juli 2015. Dengang havde indeholdt modellen mere støtte fra staten.

Men to færgeselskaber - Scandlines og Stena Line - klagede dengang over afgørelsen. I 2018 dømte EU-Domstolen i Luxembourg, at afgørelsen fra EU-Kommissionen skulle annulleres.

Det var nødvendigt med en grundigere undersøgelse af finansieringen. Den har eksperter på Vestagers kontor nu afsluttet.

EU-Kommissionen har været i dialog med danske myndigheder om omfanget af statsstøtten. Beløbet er nu begrænset, så garantier og lån maksimalt må dække 9,3 milliarder euro af gælden - og kun i 16 år af driften.

Denne anden EU-undersøgelse, som blev indledt i sommeren 2019, nåede desuden frem til, at kapitalindskud, statslige lånegarantier og statslån er individuel støtte, der skal betragtes som investeringsstøtte.

Afgørende er det dog, at forbindelsen er af fælleseuropæisk interesse, da den bliver en vigtig forbindelse mellem Centraleuropa og de nordiske lande.

- Vi kan konstatere, at vi har fået medhold i de væsentligste klagepunkter, siger Søren Poulsgaard Jensen, som er administrerende direktør i Scandlines, i en skriftlig besked.

Han hæfter sig især ved, at godkendelsen denne gang bekræfter, at det faktisk er statsstøtte, og at disse statsgarantier og lån kun må gælde i 16 år.

Rederierne Scandlines og Stena Line stævnede i februar 2019 Finansministeriet i Danmark for at få stoppet lån og statsgarantier til Femern A/S, som er selskabet bag den faste forbindelse.

Scandlines har også klaget til forbundsforvaltningsdomstolen i Tyskland med flere klagepunkter.

Danmark og Tyskland har indgået en aftale om forbindelsen. Den indebærer, at Danmark er eneejer. Danmark bærer den fulde risiko for finansieringen af tunnelen og for de danske vej- og jernbaneanlæg.

  • Femern-forbindelse sættes i gang fra dansk side
    EU's konkurrencekommissær har igen gennemgået finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen, og den får grønt lys. I 2018 annullerede EU-Domstolen en godkendelse fra EU-Kommissionen, da færgeselskaber havde klaget. Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster