Annonce
Indland

Huawei har flere gange brudt dansk lov om ulovlig arbejdskraft

Frygt for kinesisk kontrol og spionage har de seneste måneder skabt uro om Huawei og firmaets samarbejde med teleselskabet TDC i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Wolfgang Rattay/Reuters

Kinesiske Huawei, der samarbejder tæt med TDC i Danmark, har flere gange brudt dansk udlændingelov.

Tre gange har dansk politi fanget den kinesiske teknologigigant Huawei i at bryde dansk lovgivning ved at bruge illegale arbejdere i Danmark.

Det skriver Politiken tirsdag.

En af to Huawei-ansatte, der for nylig blev taget i at arbejde ulovligt i Danmark, havde deltaget i forhandlinger med TDC om parternes fremtidige samarbejde. Det medgiver den kinesiske tech-gigant over for avisen.

- Den pågældende person er assistent ved forretningsmøder, oplyser virksomheden. Den anden person var, ifølge Huawei, "en tekniker". Begge blev omkring 1. februar administrativt udvist fra Danmark.

Og det er altså tredje gang, at politiet har grebet Huawei i at bryde udlændingeloven.

I 2015 medførte det bøder på 40.000 og 60.000 kroner. Dengang lovede selskabet bod og bedring.

Alligevel blev virksomheden i oktober 2016 idømt en bøde på 20.000 kroner "for at beskæftige en medarbejder uden fornøden arbejdstilladelse", oplyser ledende politiinspektør Jens Jespersen ved Københavns Politi.

Sagen har ikke tidligere været offentlig kendt.

Kilder omkring Huawei oplyser til Politiken, at de illegale kinesiske arbejdere internt i selskabet går under betegnelsen "turisterne". De kommer typisk ind i landet på et tre måneders forretningsvisum, som ikke giver ret til at udføre egentligt arbejde i Danmark.

Ifølge avisens oplysninger har arbejdere indtil for nylig haft deres daglige gang i en sidebygning til Huaweis hovedkontor.

Frygt for kinesisk kontrol og spionage har de seneste måneder skabt uro om Huawei og firmaets samarbejde med teleselskabet TDC.

Mistilliden betyder, at Danmark og en række andre lande af sikkerhedshensyn overvejer at udelukke den kinesiske virksomhed fra at opbygge fremtidens 5G-telenet.

TDC og Huawei har i dag et tæt partnerskab om driften af landets største tele- og kabel-tv-netværk og har længe forhandlet om fremtidens 5G-telenet. TDC's koncerndirektør, Jens Aaløse, udtaler, at sagen følges med "stor alvor".

Ifølge Politiken er TDC aldrig blevet informeret om Huaweis bøder for brug af ulovlig arbejdskraft i 2016.

Huawei siger i en udtalelse, at man er "fuldt ud samarbejdsvillige" i de aktuelle sager, at man "til stadighed forpligtet til og fokuseret på at følge love og regler, og vi vil som altid være åbne og samarbejde med de relevante myndigheder".

  • FILE PHOTO: The logo of Huawei Technologies is pictured in front of the German headquarters of the Chinese telecommunications giant in Duesseldorf
    Frygt for kinesisk kontrol og spionage har de seneste måneder skabt uro om Huawei og firmaets samarbejde med teleselskabet TDC i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster