Annonce
Bolig og livsstil

Ny tendens: Tag på bikepacking i Danmark

Bikepacking adskiller sig fra almindelig cykelturisme ved, at det oftere foregår på skovstier, grusveje og langt fra alfarvej. Mange kører på mountainbike, mens baggagen pakkes i bløde poser, som spændes direkte på stellet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Interessen for bikepacking er stigende herhjemme, og det behøver hverken at være svært eller dyrt at komme afsted på tur.

Måske har du allerede hørt om bikepacking?

Hvis ikke kan du med fordel lade dig inspirere af det, når du skal planlægge en forlænget weekendtur eller holde sommerferie herhjemme.

Kombinationen af cykeltur og backpackereventyr bliver nemlig stadig mere populært herhjemme, oplyser DGI Outdoor.

Og det er bare med at komme i gang.

- Bikepacking er som rejseform en perfekt sammensmeltning af vandring, rygsækrejse og offroad cykelture. Og det er en fantastisk måde at komme ud i naturen, siger bikepacker Kenneth Bruun Jørgensen.

Han har selv taget cykelturen fra Sydamerikas sydspids til Alaska med kæresten Marie Stoubæk.

En tur på over 30.000 kilometer, som tog 20 måneder og undervejs blev beskrevet på hjemmesiden bikepacker.dk.

- Men i virkeligheden behøver det slet ikke at være et stort projekt. Man kan også bare tage på dansk bikepacking en forlænget weekend i sommerlandet, siger han.

Hvis du skal køre på grusveje og snørklede skovstier, er det bedst med en mountainbike. Men du kan også køre på en almindelig citybike eller en klassisk herre- eller damecykel, hvis det er det, du har stående i skuret.

- Det vigtigste er bare, at cyklen er i god stand. Ellers vil den rasle i stykker, når du kører på grus, stier eller over trærødder i skoven, siger Kenneth Bruun Jørgensen.

Prøv også at pakke så få ting som muligt. For alt, hvad der ryger i tasken, lægger en dæmper på rugbrødsmotoren.

Ligesom indenfor trekking kører nogle efter princippet, at man ikke skal pakke mere tøj, end at alt er i brug på den koldeste nat.

- Og hvis man kommer hjem med en ren t-shirt i tasken, har man pakket for meget vægt, siger Kenneth Bruun Jørgensen.

For at skære på vægten kan man også købe en masse ultraletvægtsgrej, som dog kan være en bekostelig affære.

- I stedet synes jeg, at man skal gøre sig erfaringer med, hvor få ting man i virkeligheden kan nøjes med, siger han.

På den måde bliver du også klogere på, hvilket grej du reelt mangler. For bikepacking handler også om det muliges kunst.

- Man kan købe fancy cykeltasker, men man kan også bare starte med en plastikpose og gaffatape. Det behøver ikke at koste en masse, siger Kenneth Bruun Jørgensen.

I det hele taget er det vigtigste, at I får sat en dato for familieturen eller parweekenden. Når I først har forpligtet jer på eventyret, skal I nok få løst det lavpraktiske. Det erfarede Kenneth Bruun Jørgensen også på sin egen tur.

- Folk tror, at de skal købe og vide alt på forhånd. Men i stedet skal man gribe det omvendt an og sige: "Jeg vil til Møns Klint eller Rold Skov, hvordan kommer jeg det, hvad skal jeg bruge, og hvordan finder jeg vej," siger han.

/ritzau fokus/

Bikepacking adskiller sig fra almindelig cykelturisme ved, at det oftere foregår på skovstier, grusveje og langt fra alfarvej. Mange kører på mountainbike, mens baggagen pakkes i bløde poser, som spændes direkte på stellet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Turister på cykel

  • Henning Bagger

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster