Annonce
Bolig og livsstil

Sukkerfri? Sødestof kan omdannes til sukker i din krop

Vil du helt undgå kunstige sødestoffer, kan du vælge økologiske produkter. De må nemlig ikke tilsættes kunstige sødestoffer. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der kan være en skjult hage ved produkter, der indeholder sødestoffer.

Når du læser ordet sukkerfri, så er du nok ikke i tvivl om, hvad det betyder. Der er ikke sukker i.

Men sandheden er ikke helt så simpel endda.

Der er nemlig forskel på sødestoffer, og nogle kan godt give blodsukkerstigninger - selv om der står sukkerfri på pakken.

- Vi deler sødestofferne ind i to grupper. Dem, der ikke giver noget energi og ikke påvirker blodsukkeret. Og så dem, der giver lidt energi og derved også påvirker blodsukkeret, fortæller diætist Cecilie Sandvad, som er rådgivningskonsulent hos Diabetesforeningen.

De er henholdsvis stærkt sødende og svagt sødende. Det henviser til, om sødestofferne søder lige så meget som sukker eller mere.

Dem, der påvirker blodsukkeret en smule, kaldes sukkeralkoholer. Deres navne ender typisk på -ol, og det er ofte dem, der bruges i sukkerfrit slik eller sukkerfri is, fortæller Cecilie Sandvad.

- Det bliver optaget på en anden måde, der foregår langsommere. Cirka halvdelen bliver nedbrudt og omdannet til sukker, siger Cecilie Sandvad.

Til gengæld skal der så ofte bruges større mængder for at søde lige så meget, tilføjer hun.

- Man skal holde sig for øje, at sukkeralkoholer stadig indeholder energi. De smager og opfører sig ikke på samme måde som sukker, så producenterne tilføjer ofte fyldstoffer - blandt andet fedt - til produktet for at opnå samme konsistens.

- På den måde ender et produkt uden tilsat sukker ofte med at indeholde lige så meget energi som et lignende produkt med tilsat sukker. Det er lidt en skjult hage. Der er derfor energimæssigt ikke altid noget at hente for en person, der spiser de produkter i vægttabsøjemed, siger Cecilie Sandvad.

Den del af indholdet fra sødestoffet, der ikke nedbrydes til glukose, fortsætter videre til tyktarmen, hvor det bliver fermenteret.

Og det betyder, at spiser man meget af det, kan man få ondt i maven og opleve en afførende effekt.

Effekten kender du måske fra at have spist meget lakrids eller mad med rigtig mange kostfibre.

Du skal helst ikke indtage mere end 25 gram sukkeralkoholer ad gangen. og ikke mere end 50 gram fordelt over hele dagen.

Det skal fremgå af indpakningen, hvis produktet indeholder sødemidler.

- Alle sødestoffer, der er anvendt i en fødevare, skal mærkes i ingredienslisten med tilsætningsstofkategori (sødestof) og E-nummer eller navn - for eksempel E951 eller aspartam.

- Derudover skal der stå "tilsat sødestof" eller "tilsat sødestof og sukker", oplyser Fødevarestyrelsen.

Stærkt sødende sødemidler - som aspartam og saccharin - søder mange gange mere end sukker - op til flere hundrede gange mere - og derfor fylder de ikke nær så meget i produktet, fortæller Cecilie Sandvad.

Derfor kan der være brug for fyldstoffer og stoffer til at give en konsistens, der minder mere om det produkt, forbrugeren er vant til.

Effekten af nogle af de stærkt sødende sødemidler har været omdiskuteret.

/ritzau fokus/

  • Gravid kvinde med slik
    Vil du helt undgå kunstige sødestoffer, kan du vælge økologiske produkter. De må nemlig ikke tilsættes kunstige sødestoffer. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster