Annonce
Sport

Fortuna og Brøndby genåbner kvindeliga med fortsat parløb

Caroline Møller bragte Fortuna Hjørring foran 1-0 efter 29 minutter i udekampen mod Farum, da hun fangede værternes keeper med et skud fra kanten af feltet. (arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fortuna Hjørring og Brøndby har efter en spillerunde så godt som punkteret spændingen i kvindernes slutspil.

Både Fortuna Hjørring og Brøndby fik en god start med sejre, da Gjensidige Kvindeligaen lørdag endelig kom i gang igen efter coronanedlukningen.

Dermed topper de to mesterskabsfavoritter slutspillet og fortsætter det intense parløb, som har kendetegnet dansk kvindefodbold siden 2002.

Fortuna Hjørring vandt 2-0 ude over Farum BK på mål af landsholdsspiller og topscorer Caroline Møller i første halvleg og Sofie Lundgaard efter pausen, hvor Farum ellers var startet bedst.

Med 20 minutter tilbage blev kampen kortvarigt afbrudt på grund af lyn og torden i området omkring Farum Park.

Brøndby besejrede på hjemmebane Kolding med 1-0. Caroline Pleidrup blev matchvinder i slutningen af kampen.

Dermed tyder meget allerede nu på, at intet ændrer sig, når titlen uddeles om fire spillerunder.

Siden 2002 har Fortuna Hjørring og Brøndby nemlig fordelt samtlige mesterskaber mellem sig, og i de seneste seks år har de taget guld på skift.

Skal den tendens fortsætte, er det Fortunas tur i år.

Klubben fra Nordjylland sluttede da også øverst i grundspillet, der blev færdigspillet helt tilbage i november.

Den førsteplads gav ti point med over i slutspillet, hvor Fortuna Hjørring derfor topper med 13 af slagsen foran Brøndby med 11 point.

Thisted har syv point efter 3-1-sejr ude over VSK Aarhus.

Farum har seks point efter tredjepladsen i grundspillet.

Lørdag begyndte også kvalifikationsrækken, hvor andre seks hold tørner sammen og spiller om to pladser i den bedste række i næste sæson.

Ingen af holdene har point med over fra grundspillet.

Aalborg, HB Køge og Odense vandt, mens BSF, Vildbjerg og B93 tabte.

I begge slutspil er der tale om en forkortet version med fem spillerunder, hvor holdene kun møder hinanden én gang.

  • Fortuna - Olympique Lyonnais, Champions League
    Caroline Møller bragte Fortuna Hjørring foran 1-0 efter 29 minutter i udekampen mod Farum, da hun fangede værternes keeper med et skud fra kanten af feltet. (arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster