Annonce
Sport

Nicole Broch Larsen er nummer et inden golffinale i Canada

Nicole Broch Larsen leverede otte birdies på anden runde ved Canadian Women's Open i Canada. Smilet kom frem efter et flot birdieput på niende hul. Foto: Eric Bolte/Ritzau Scanpix

Golfspilleren Nicole Broch Larsen gik anden runde i seks slag under par og jagter sin første LPGA-sejr.

Den danske golfspiller Nicole Broch Larsen ligger nummer et efter to runder ved LPGA-turneringen Canadian Women's Open i Canada.

26-årige Broch Larsen gik en stærk runde i seks slag under par, hvilket var den bedste runde blandt alle deltagere. Kun amerikanske Britanny Altomare, sydkoreanske Mi Jung Hur og Ariya Jutanugarn fra Thailand gik også runden i seks slag under par.

Undervejs leverede Broch Larsen otte birdies og to bogeys.

Med den flotte præstation ligger danskeren i 12 slag under par efter turneringens første to runder og inden finaleweekenden.

Det er et slag bedre end nummer to, koreanske Jin Young-ko.

Kan Broch Larsen holde sin føring, vil det være danskerens første sejr på den amerikanske LPGA Tour.

Broch Larsen begrunder sin gode præstation med, at hun har kunnet spille frit, efter at danskeren ikke blev valgt til at skulle repræsentere Europa ved turneringen Solheim Cup, hvor et europæisk hold møder et hold med amerikanske spillere.

- Jeg kom heller ikke på holdet i år, og da det blev meldt ud, begyndte jeg at spille bedre.

- Det var et stort mål for mig. Jeg har helt klart lagt et stort pres på mig selv, siger Broch Larsen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nicole Broch Larsen førte turneringen i Canada efter tre runder i 2017, men missede sejren efter en sidste runde i par.

- Jeg kan helt klart tage ved lære fra dengang for to år siden, da jeg var i samme position.

- Jeg må se, om jeg kan spille så frit som muligt, siger hun.

Amerikanske Annie Park lå efter første runde i turneringen nummer et i syv slag under par. Men med en skrækrunde i fire slag over par er amerikaneren faldet ned på en delt 38.-plads.

Turneringens anden danske deltager, Nanna Koerstz Madsen, klarede sig også videre til finaleweekenden.

Med en runde i tre slag under par ligger Koerstz Madsen på en delt 25.-plads, otte slag efter Nicole Broch Larsen.

Den 12-årige canadier Michelle Liu skrev historie, da hun teede ud ved turneringen torsdag som turneringens yngste spiller nogensinde.

Efter to runder ligger den 12-årige på andensidstepladsen i 19 slag over par, og dermed er turneringen overstået for Liu.

Kun en anden canadier, 54-årige Lorie Kane, er dårligere blandt de gennemførte og ligger i 23 slag over par.

  • LPGA: CP Women''s Open - Second Round
    Nicole Broch Larsen leverede otte birdies på anden runde ved Canadian Women's Open i Canada. Smilet kom frem efter et flot birdieput på niende hul. Foto: Eric Bolte/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster