Afskaffelse af sommer- og vintertid får nyt rygstød

Vi er vant til, at uret skal stilles frem og tilbage hvert halve år.

Men sommer- og vintertid kan snart være passé.

Et udvalg i Europa-Parlamentet har mandag stemt for en opfordring til, at EU-borgerne fra 2021 ikke længere skal justere uret.

Man har dog ikke lagt sig fast på, om man skal nøjes med vintertid, eller om man skal nøjes med sommertid.

I efteråret kom EU-Kommissionen med forslaget, der skal gøre en ende på de halvårlige tidsskift.

Forslaget går på, at det er op til de enkelte EU-lande at beslutte, om man vil justere på uret. Et krav er dog, at det ikke må få konsekvenser for det indre marked.

Det skete blandt andet, efter at en undersøgelse viste, at millioner af europæiske borgere gerne vil slippe for at stille uret frem og tilbage.

Det er Transportudvalget i parlamentet, som sidder med sagen, der mandag har stemt for, at man skal gå videre med forslaget.

Det skal senere til afstemning i Europa-Parlament, lige som medlemslandene også skal komme med deres holdning.

Argumentet for bevarelse af sommertid og vintertid, eller normaltid som det egentlig kaldes, har rod i personlig sundhed.

Det giver nemlig borgere større mulighed for at fange noget sollys i dagtimerne, som især giver mening i de nordlige lande med lange mørke vintre.

Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig.

En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.

Ordningen blev først permanent i Danmark i 1980.

Efter en standardisering i EU i 1996 har vi sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Resten af året har vi dermed normaltid.