Annonce
Udland

Irak inviterer Nato og Danmark tilbage efter bombe-uro

Irak har bekræftet over for Nato, at landet ønsker hjælp til træning af soldater, siger generalsekretær Jens Stoltenberg på et pressemøde i Bruxelles. Foto: Francois Lenoir/Reuters

Natos generalsekretær oplyser, at Irak har genbekræftet ønske til alliancen om hjælp til sikkerhedstræning.

Usikkerheden om en militær træningsmission i Irak, hvor Danmark senere i år skal overtage ledelsen i regi af Nato, er foreløbig drevet over.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, fortæller på et pressemøde, at man har fået en bekræftende invitation fra Irak, efter at bombeangreb i januar skabte tvivl om alle udenlandske træningsmissioner i landet.

Irak "har bekræftet deres ønske om, at Nato fortsætter træning, rådgivning og kapacitetsopbygning i forhold til Iraks væbnede styrker", siger Stoltenberg i Bruxelles.

Bekræftelsen fra Irak er afgørende for Nato og for Danmark, understreger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Dette er et meget stort gennembrud. For det betyder, at det frie spil, som terroristerne har haft igennem disse uger, hvor der har været en tilspidset situation, den bliver nu brudt, og det er det væsentlige, siger hun.

Kort efter nytår satte Nato sin træningsmission, som Danmark senere i år skal overtage ledelsen af, på pause. Det skete efter amerikanske bombeangreb på blandt andre en iransk general nær hovedstaden Bagdad.

Siden vedtog parlamentet i Bagdad en resolution om, at alle udenlandske styrker skal forlade Irak.

Danske soldater, som længe har stået for træning af irakiske soldater, men ikke i Nato-regi, har også sat træningsarbejdet på pause.

Natos forsvarsministre traf onsdag en principbeslutning om at styrke alliancens træningsmission i Irak.

Det vil i praksis betyde, at nogle af de træningsopgaver, som hidtil har ligget under en mission ledet af USA, fremover flyttes til Nato-regi.

Det har også været et ønske fra den amerikanske præsident, Donald Trump, som har krævet, at europæiske allierede tager et større ansvar.

- Med initiativet vil man overtage nogle af den globale koalitions træningsopgaver, siger Stoltenberg.

Den danske forsvarsminister vurderer, at det faktum, at flere udenlandske soldater - herunder de danske - i højere grad skal optræde under Nato-flag i stedet for under en amerikanskledet mission, har været afgørende.

- Det er det, som har skabt gennembruddet: At det er Nato-flaget, der kommer til at vaje over stadigt flere træningsaktiviteter i Irak, siger Bramsen.

Det står fortsat ikke helt klart, hvornår den danske træning på basen al-Asad kan genoptages.

Det er planen, at træningen både gennem Nato og den større USA-ledede koalition skal indstilles, så snart Irak igen på egen hånd kan håndtere sikkerhedssituationen i landet.

Frygten for, at Islamisk Stat blomstrer op igen, lurer fortsat i Irak og regionen, og det er baggrunden for, at Danmark og andre lande hjælper med træning.

  • NATO defence ministers meeting at the Alliance headquarters in Brussels
    Irak har bekræftet over for Nato, at landet ønsker hjælp til træning af soldater, siger generalsekretær Jens Stoltenberg på et pressemøde i Bruxelles. Foto: Francois Lenoir/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster