Annonce
Udland

Major: For IS slutter krigen ikke med tab af sidste lomme

Onsdag bliver civile evakueret fra sidste IS-lomme i Syrien. Kampen mod IS skifter karakter, forklarer major.

Islamisk Stat (IS) står til at miste den sidste lomme af land, som den militante gruppe har kontrol over i Syrien.

Men for Islamisk Stat er det blot et slag tabt i en lang krig. Det forklarer major og senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Lars Cramer-Larsen, der har været udsendt til Mellemøsten.

- Islamisk Stats egen historie er, at det her er et tabt slag. Krigen er ikke tabt for dem. Deres målsætning er stadig at få et kalifat. De kalder det selv "the battle of patience", (en krig om tålmodighed, red.), siger han og tilføjer:

- Islamisk Stat vil nu forsøge at genetablere sig selv i de områder, hvor de primært opererer - i grænseområderne mellem Syrien og Irak og etablere støttezoner, få opbakning fra civilbefolkningen, få rekrutteret nye krigere og få fastholdt fortællingen og på den måde starte kampen igen.

Derfor kommer indsatsen mod Islamisk Stat også til at ændre karakter, forklarer majoren. Nu er det en mere stabiliserende indsats, der skal til.

- Det er i langt større grad et spørgsmål om sociale indsatser, inklusion og regeringsførelse, der gør, at civilbefolkningen vender sig mod bevægelsen. Det ligger i enhver form for oprørskamp, siger Lars Cramer-Larsen.

For nogle uger siden indledte Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der kæmper mod Islamisk Stat (IS) med støtte fra USA, det, som den selv betegner som det "endelige slag" mod Islamisk Stats sidste lomme i Syrien.

Ifølge nyhedsbureauet AP indledte den USA-ledede koalition tirsdag aften luftbombardementer i udkanten af Baghouz for at presse de sidste IS-krigere i området.

Onsdag oplyser SDF, at der evakueres civile fra området. Og det er netop hensynet til civilbefolkningen, som ifølge Lars Cramer-Larsen i virkeligheden bliver holdt som gidsler, der gør slaget svært.

- Det er hensynet til deres sikkerhed og kompleksiteten i, at man selvfølgelig skal undgå unødige civile tab, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster