Annonce
Udland

Tunesien beroliger EU og FN efter suspendering af parlament

Politibiler og militære køretøjer blokerer indgangen til Tunesiens parlament i hovedstaden Tunis. Foto: Hassene Dridi/Ritzau Scanpix

De ekstraordinære foranstaltninger i Tunesien er midlertidige, forsikrer udenrigsministeriet i en erklæring.

Tunesiens udenrigsminister, Othman Jerandi, ringede tirsdag til sine kolleger i Tyrkiet, Frankrig, Italien og Tyskland for at berolige dem.

Det gjorde han, efter at præsident Kais Saied to dage forinden suspenderede parlamentet og afsatte premierministeren.

Det oplyser det tunesiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Othman Jerandi ringede ligeledes tirsdag til repræsentanter i EU og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR).

I en erklæring fra udenrigsministeriet fremgår det, at de ekstraordinære foranstaltninger i Tunesien er midlertidige.

Ifølge udenrigsminister Othman Jerandi har hans kolleger lovet at fortsætte med at støtte det unge demokrati.

Tunesien har været præget af voldsomme protester på det seneste, hvor befolkningen er gået på gaden og har protesteret mod regeringen i frustration over håndteringen af covid-19 og arbejdsløshed.

Søndag afsatte præsident Kais Saied landets premierminister og suspenderede parlamentet. Formanden for parlamentet kaldte efterfølgende handlingen for et kup.

Mandag indførte Saied via et dekret et forbud mod at samles mere end tre mennesker samt mod at bevæge sig mellem landets byer fra klokken syv om aftenen til klokken seks om morgenen.

Derudover blev også forsvarsministeren fyret.

Det moderate islamiske parti Ennahda, der er parlamentets største, opfordrede tirsdag præsidenten til at trække sin beslutning om at suspendere parlamentet tilbage.

Partiet opfordrede samtidig til en national dialog i et forsøg på at afslutte krisen og finde løsninger på presserende sociale og økonomiske problemer.

Ennahda mener, at de ekstraordinære foranstaltninger, som præsident Kais Saied har indført, er "forfatningsstridige og udgør et kup mod forfatningen og dens institutioner".

Det udtaler Ennahda i en erklæring ifølge nyhedsbureauet dpa.

Militære styrker er blevet indsat rundt om parlamentet og regeringsbygningerne og har forbudt enhver at komme ind. Det gælder blandt andre Ennahdas leder og parlamentets formand, Rached Ghannouchi.

Ennahda har opfordret militæret til at holde sig ude af politiske stridigheder.

  • Politibiler og militære køretøjer blokerer indgangen til Tunesiens parlament i hovedstaden Tunis. Foto: Hassene Dridi/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster