Annonce
112

129 vittigheder granskes i retten for muligt racistisk indhold

Næsten uanset udfaldet er der stor sandsynlighed for, at sagen skal prøves ved flere retsinstanser, vurderer juraprofessor Frederik Waage. (Arkivfoto).
Usædvanlig straffesag er ifølge professor tegn på, at anklagemyndigheden afprøver racismeparagraffens grænser.

En usædvanlig sag om vittigheder med et muligt racistisk indhold behandles onsdag af en dommer og to lægdommere i Retten i Holstebro.

Her er en 28-årig mand tiltalt for brud på straffelovens paragraf 266b - også kendt som racismeparagraffen.

Manden har ifølge anklagemyndigheden været administrator for en dansk og en tysk hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her blev der fremsat forhånende og nedværdigende ytringer, som var kamufleret som vittigheder, mener anklagemyndigheden.

Anklageskriftet beskriver 129 udsagn, der næsten alle er udformet som spørgsmål og svar.

Nogle eksempler angiver tonen og stilen: "Hvad er forskellen mellem en jøde og en pizza?", "Hvad kalder man to hundrede negere i en svømmepøl?" og "Hvad kalder man en neger på et træben?".

Paragraf 266b forbyder "i en videre kreds" at forhåne eller nedværdige grupper af personer på grund af hudfarve, religion eller nationale eller etniske oprindelse.

Juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage finder sagen opsigtsvækkende.

- Det er en bemærkelsesværdig sag, hvor retten skal tage stilling til, om der er tale om vittigheder med et forhånende og nedværdigende indhold, eller det kan rummes inden for ytringsfriheden, siger han.

Meget afhænger ifølge juraprofessoren af konteksten. For det er ikke kun jøder og sorte personer, der er genstand for såkaldte vittigheder på hjemmesiderne.

Det er eksempelvis også aarhusianere og blondiner.

- Jeg forventer, at forsvareren i sagen vil lægge vægt på, at ytringerne er fremsat sammen med andre typer vittigheder, hvor man gør grin med eksempelvis blondiner og aarhusianere - altså vittigheder, der ikke har noget med race og tro at gøre, siger Frederik Waage.

Han ser sagen som eksempel på, at anklagemyndigheden "prøver grænser af" i forhold til rækkevidden af straffelovens såkaldte racismeparagraf.

- Man har fundet, at det her simpelthen var for groft og derfor rejst tiltale for at få rettens vurdering, siger Frederik Waage.

Det er ifølge professoren sandsynligt, at sagen skal afprøves ved en højere retsinstans.

- Næsten uanset udfaldet vil en sag af den her type formentlig blive afprøvet i flere retsinstanser, fordi den har en principiel karakter.

Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf, ligesom man vil konfiskere de to internetdomæner, den tiltalte har drevet.

Retten har afsat en enkelt dag til behandling af sagen.

Den 28-årige mand nægter sig skyldig.

/ritzau/

  • Frederik Waage
    Næsten uanset udfaldet er der stor sandsynlighed for, at sagen skal prøves ved flere retsinstanser, vurderer juraprofessor Frederik Waage. (Arkivfoto).
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt