Annonce
112

21-årig dømt for våben og berigelseskriminalitet

Synderegistret var langt, da 21-årig skulle dømmes for berigelseskriminailtet ved retten i Nykøbing F. Foto: Anders Knudsen

Anklageskriftet indeholdt 54 kriminelle forhold begået i løbet af 2018.

Det var et meget langt anklageskrift, der skule udformes i en domsmandssag ved Retten i Nykøbing F., hvor den 21-årige Lars Erik Frederiksen stod tiltalt for ikke færre end 54 forskellige kriminelle forhold.

Alle de mange forhold var begået i løbet af 2018, frem til han i november sidste år blev anholdt og varetægtsfængslet, hvor han har siddet siden.

Den 21-årige mand kan således godt betegnes som en del af det kriminelle miljø, idet mange lovovertrædelserne ifølge anklageskriftet er begået i forening med 11 forskellige navngivne medgerningsmænd.

Da han blev anholdt, var det på grund af den alvorligste af de mange sigtelser - nemlig brug af våben under særligt skærpende omstændigheder.

Det giver som minimum to år og tre måneders fængsel, hvis man transporterer et våben offentligt og med ammunition

Tiltalte erkendte og blev dømt for at skyde med våbnet mod en bildør på en adresse på Saltougvej ved Nøbbet, som han havde erkendt

Telefon var aflyttet

Han nægtede derimod, at han havde transporteret salonriflen, kaliber 22, fra Saltougvej til Hulbækvej ved Vesterborg og dermed på offentligt sted.

Han blev dog dømt for forholdet alligevel, fordi domsmandsretten fandt det bevist, fordi han i to telefonaflyttede samtaler med sin kæreste havde fortalt, at den stjålne riffel nu var bragt til Hulbækvej.

Dette var således det punkt, der tyngede mest, da straffen for de mange forhold blev udmålt til tre år og ni måneders ubetinget fængsel.

Han blev også dømt for to andre overtrædelser af våbenloven, seks tilfælde af hæleri af særlig grov beskaffenhed, seks indbrud, fire brugstyverier, seks overtrædelser af færdselsloven, syv overtrædelser af lov om euforiserende stoffer samt et forhold af trusler på livet mod en politibetjent på Facebook,

Han truede en betjent, der havde været på hans bopæl og tilkaldt en dyrlæge på grund af overtrædelse af dyreværnsloven.

Når hæleri-forholdene blev betegnet som af særlig grov beskaffenhed, hang det sammen med værdien af de tyvekoster, som Frederiksen opbevarede. Det drejede sig om blandt andet en motorcykel, en trailer, lamper for 70.000 kroner og en sølvgrå BMW, der var stålet på Sjælland, og som blev fundet i Vesterborg, hvor den var påsat et sæt falske nummerplader.

Frederiksen erkendte langt de fleste af forholdene undtagen transporten af salonriflen fra Nøbbet til Vesterborg. Han blev kun frikendt i et par mindre forhold og dømt for resten

Han valgte at tage betænkningstid med hensyn til anke af dommen.

De seks indbrud i anklageskriftet er begået rundt omkring på Vest- og Midtlolland i Søllested, Ryde, Stokkemarke, Vesterborg, Maribo og Nakskov. Udbyttet er blandt af to brændeovne, en motorcykel, en vaskemaskine, en kuffert, et trommesæt, et læs sten og grus, en gearkasse og en motor, en hardballpistol, hjemmeværnsuniformer samt diverse værktøj
Der var også et tilfælde af tyveri af 50 par sko til en værdi af 18.000 kroner fra en varebil.
Seks overtrædelser af Færdselsloven handlede om de gange, han var standset af politiet og kørt bil uden at have kørekort.
De mange overtrædelser af lov om euforiserende stoffer stammede også fra de gange, han var stoppet af politiet og havde medbragt amfetamin til eget brug.
Brugstyverierne drejede sig om et par personbiler, en varebil, en motorcykel og en trailer.

  • Synderegistret var langt, da 21-årig skulle dømmes for berigelseskriminailtet ved retten i Nykøbing F. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

112

Stoppet med tåregas i bilen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud