Annonce
112

40-årig tilstår og slipper med lavere straf i narkosag

En dommer i Retten i Glostrup afgjorde tirsdag, at en 40-årig mand skulle idømmes ni års fængsel i en narkosag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anklager gik efter 14-15 års fængsel, men en dommer mente, at en straf på ni år var passende i narkosag.

En 40-årig mand er tirsdag blevet idømt ni års fængsel for at have besiddet lidt over 75 kilo amfetamin og to kilo kokain.

Dommen faldt tirsdag formiddag i Retten i Glostrup, hvor Vahab Rodbari tilstod at have deltaget i besiddelse af de mange kilo narko.

Det oplyser specialanklager Rasmus von Stamm fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge anklageren fik Vahab Rodbari en strafrabat, fordi han tilstod.

- Dommeren henviste til, at der er et lovforslag under behandling nu, hvor man fra lovgivers side vil tillægge det mere vægt, hvis man tilstår.

- Og han henviste til nogle afgørelser, hvor man havde brugt nogle af de bestemmelser, der allerede gælder. Med det i hånden mente han, at der kunne ske en reduktion på omkring en tredjedel, siger Rasmus von Stamm.

Specialanklageren gik efter en straf på 14-15 års fængsel, men den endte altså omkring fem år lavere.

- Mig bekendt er der ikke faste rammer for, hvor stor sådan en strafrabat så skal være.

- Men i det konkrete tilfælde må man sige, at han har fået fem års rabat, og det er i hvert fald i overkanten i forhold til, hvad man hidtil har set i lignende sager, siger Rasmus von Stamm.

Den 40-årige i narkosagen havde en rolle med at planlægge og instruere andre.

I marts og april 2020 var han medvirkende til, at 27,8 kilo amfetamin og to kilo kokain blev transporteret til Kolding og videre til Københavnsområdet.

I maj samme år var det 47,5 kilo amfetamin, som blev overdraget til flere personer i Hedehusene.

Planlægningen foregik på den krypterede tjeneste SKY ECC, hvor han kunne skrive med medgerningsmænd. Tjenesten har dansk politi dog fået adgang til, efter at franske og hollandske myndigheder knækkede koden til tjenesten.

Vahab Rodbari er ikke dansk statsborger, og Rasmus von Stamm mente, at han skulle udvises. I dommen endte dog det med en advarsel om udvisning.

Ifølge anklageren har Vahab Rodbari ingen tilknytning til sit hjemland og en meget stærk tilknytning til Danmark.

Vahab Rodbari har modtaget dommen, men anklagemyndigheden har mulighed for at anke.

/ritzau/

  • Denmark Tax Fraud
    En dommer i Retten i Glostrup afgjorde tirsdag, at en 40-årig mand skulle idømmes ni års fængsel i en narkosag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik