Anklager vil sprænge strafferamme for hvidvask via Danske Bank i Estland

En straffesag om hvidvask af mere end 29 milliarder kroner er så grov, at loftet i straffeloven ekstraordinært skal gennembrydes.

Det er budskabet fra to anklagere fredag i Københavns Byret, hvor en danskrussisk kvinde og en litauisk mand er sat under tiltale.

Kvinden bør straffes med fængsel i ni år, mens manden ifølge anklagerne står til fængsel i otte eller ni år.

To betjente bevogter i retslokalet kvinden, der har siddet varetægtsfængslet siden sin udlevering fra Storbritannien. På grund af sygdom er den tiltalte mand, der er på fri fod, ikke til stede. Begge nægter sig skyldige.

Egentlig er den længst mulige straf i sagen fængsel i seks år. Men undtagelsesvist bør en særlig regel i straffeloven tages i brug, lyder budskabet.

I de specielle tilfælde, hvor der er "særdeles skærpende omstændigheder" ved forbrydelsen, kan der lægges 50 procent oveni den maksimale straf, og den vej anbefaler senioranklager Rasmus Maar Hansen, at byrettens dommer og lægdommere bevæger sig ned ad.

- Der er ingen andre sager, der er magen til denne, når man ser på det professionelle setup og omfanget, siger han.

Den 51-årige danskrussiske kvinde drev i København et firma, som stiftede danske kommanditselskaber for udenlandske ejere.

Selskaberne havde alle bankkonti hos Danske Bank i Estland.

Det var ikke bare et sort uheld, at selskaberne CPH Consulting og Dan Consulting kom i kontakt med især russiske rigmænd, som havde brug for at bringe formuer fra lovovertrædelser i skjul, hævder anklageren i sin afsluttende tale til retten.

- Man gik målrettet efter kunder fra det tidligere Sovjetunionen, siger Rasmus Maar Hansen. Bogholderen sad i Skt. Petersborg, dokumenter blev stemplet af to kvindelige medarbejdere på et kontor i Moskva, og i København var der flere medarbejdere.

I Danmark kunne den danskrussiske kvinde som led i sin servicevirksomhed også stille med en litauisk mand, der er uddannet som elektriker og har arbejdet blandt andet med rengøring.

Han fik rollen som direktør i 38 af de 40 selskaber, tiltalen drejer sig om. Arbejdet bestod især at sætte sin underskrift på papirer, har han fortalt.

- Han må have tjent mere end 1000 kroner i timen i den første tid, bemærker Rasmus Maar Hansen.

Selskaberne havde ingen reelle forretninger og fungerede blot som mellemstationer under de enorme beløbs tur rundt i verden, mener anklagerne.

- Det fritager ikke for ansvar, hvis man indser, at selskaberne kan benyttes til ulovlige aktiviteter, har den anden anklager, specialanklager Lisette Jørgensen, sagt.

Selv om retten ender med "kun" at finde beviser for hvidvask og hæleri af cirka en milliard kroner, er der fortsat baggrund for at bruge den tungest mulige straf, mener anklagerne.

Processen har stået på i mere end et år i byretten. Det vides endnu ikke, hvornår dommen afsiges.

/ritzau/