Annonce
112

BRANDVÆSNETS 2022: ÉN MÅNED VAR MEGET VÆRRE

Brandvæsnets direktør Peter Søe gjorde status over 2022, hvor udrykningstallene vendte tilbage til noget nær normalt stade efter coronatiden. Foto: Birgitta Andersen
Direktør for Lolland-Falster Brandvæsen, Peter Søe, gjorde status over et travlt 2022.

LOLLAND-FALSTER: Efter et par stille corona-år, hvor de blå blink fra Lolland-Falster Brandvæsen ikke blinkede helt så meget under udrykning, er de gæve brandfolk nu på vej tilbage mod normalen.

Det stod klart ved årets nytårsparole, hvor direktør for Lolland-Falster Brandvæsen Peter Søe gjorde status.

Mens det første corona-år 2020 førte til de laveste udrykningstal i mange år med blot 796 udrykninger, var der i løbet af 2022 829 udrykninger på hele Lolland-Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lolland-Falster Brandvæsen 2022

  • Lolland-Falster Brandvæsen har cirka 400 uniformerede, når alle tælles med. 
  • Brandvæsnet rykkede i 2022 ud til 829 udkald, heraf var 418 i Guldborgsund Kommune, 410 i Lolland Kommune og et enkelt i Vordingborg Kommune
  • Af de 829 udkald var 362 (44 procent) blinde alarmer, mens 11 var falske alarmer og 456 var reelle alarmer
  • August måned var den værste med 100 udrykninger fulgt af juli med 84 og juni med 82 udrykninger
  • Lørdag er den travleste dag med 135 udrykninger, mens der kun var 96 udrykninger på søndage
  • På døgnet er timen fra 11 til 12 den værste med 55 udrykninger i løbet af året, mens der blot var ti udrykninger mellem klokken fem og seks om morgenen
  • Det er stadig bygningsbrande, der dominerer udkaldene. 470 gange rykkede brandvæsnet ud til bygningsbrand i årets løb. 
Lolland-Falster Brandvæsen

Traditionen tro er én måned meget værre end de øvrige. Så meget værre, at den næsten trækker dobbelt så mange udrykninger, som november, der med blot 55 udrykninger er den måned, hvor der køres færrest ture med sirener og blå blink.

- Hvis vi ser lidt dybere ned i statistikken, er det august måned, der topper med præcis 100 udrykninger, sagde Peter Søe i sin tale, hvorefter han forklarede den åbenlyse grund til de mange udkald.

- Det kommer næppe bag på nogen, da vi ofte har en del natur- og markbrande henover sensommeren og i høstperioden.

Lige vigtige

Peter Søe sammenlignede i sin tale brandvæsnet med et Lego-hus, hvor alle klodser og alle funktioner er lige vigtige for det samlede resultat.

- Udover de frivillige, brandkadetterne og ungdomsbrandkorpset er der alle vores deltidsbrandfolk og ø-brandfolk. Det er ligegyldigt, om de er kommunalt ansat eller ansat hos Falck - alle er lige vigtige og nødvendige, sagde direktøren, der pegede på det faste personale og beredskabskommissionen som de to sidste vigtige klodser i Lego-huset.

Både ansatte, frivillige, brandkadetter, ungdomsbrandkorps, deltidsbrandfolk, ø-beredskaber, faste medarbejdere, beredskabskommissionsmedlemmer, byrådsmedlemmer, borgmestre og repræsentanter fra samarbejdspartnere som Falck, politiet, Hjemmeværnet, Region Sjællands præhospitale center og Feurwehr Stadt Femarn var mødt op til parolen. Foto: Birgitta Andersen

- Hvis vi mangler bare en af komponenterne er der stor sandsynlighed for, at vi ikke kan løfte vores vigtigste opgave: Sammen med ambulancetjenesten og politiet at støtte og hjælpe borgere og virksomheder på Lolland-Falster i et have en tryg hverdag, sagde Peter Søe, der også takkede alle de fremmødte samarbejdspartnere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forlænget kontrakt

En af dem var Bent Trustrup, Falcks brandchef for Øst. Han tog ordet og takkede de frivillige brandfolk, som er ansat under Falck. Brandvæsnet har som alle andre i disse tider brug for flere folk, og her arbejdes der på at fastholde dem, der allerede er frivillige, fortalte Trustrup.

- Vi har haft stor succes med at sende en julehilsen ud til de arbejdspladser, der giver plads til, at deres ansatte kan fungere som frivillige brandfolk. Og til vores parole havde vi inviteret nærmeste familie med for at takke dem for det afsavn, de må lide. Den slags skal vi blive bedre til, sagde han.

Vi har haft stor succes med at sende en julehilsen ud til de arbejdspladser, der giver plads til, at deres ansatte kan fungere som frivillige brandfolk.

Bent Trystrup, brandchef for Østdanmark hos Falck

Falcks brandchef glædede sig også over, at Lolland-Falster Brandvæsen allerede har taget muligheden for at forlænge Falcks kontrakt, der ellers udløber i december i år, frem til 2025.

- Vi er rigtig glade for det gode samarbejde, lød nytårshilsnen fra Falck-manden.

Falcks brandchef for Østdanmark Bent Trustrup tog også ordet og takkede de frivillige. Foto: Birgitta Andersen
  • Brandvæsnets direktør Peter Søe gjorde status over 2022, hvor udrykningstallene vendte tilbage til noget nær normalt stade efter coronatiden. Foto: Birgitta Andersen
  • Både ansatte, frivillige, brandkadetter, ungdomsbrandkorps, deltidsbrandfolk, ø-beredskaber, faste medarbejdere, beredskabskommissionsmedlemmer, byrådsmedlemmer, borgmestre og repræsentanter fra samarbejdspartnere som Falck, politiet, Hjemmeværnet, Region Sjællands præhospitale center og Feurwehr Stadt Femarn var mødt op til parolen. Foto: Birgitta Andersen
  • Falcks brandchef for Østdanmark Bent Trustrup tog også ordet og takkede de frivillige. Foto: Birgitta Andersen
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik