Annonce
112

Krypterede beskeder afslører fire mænd i sag om bandedrab i Husum

Østre Landsret har onsdag afsagt kendelse om skyldsspørgsmålet i en sag om et drab begået i Husum i 2020. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Østre Landsret er enig med byretten i sag om nedskydning af mand, der sad i en bil på en parkeringsplads.

I en større bandesag er fire mænd onsdag ved Østre Landsret kendt skyldige i at have medvirket til drabet på en mand i 2020, ligesom de også forsøgte at dræbe tre andre.

Især krypteret kommunikation belaster de tiltalte, fremgår det af rettens kendelse.

Sagen udspringer af en tidligere konflikt mellem den forbudte bande Loyal To Familia (LTF) og en gruppering, der af politiet blev kaldt Husum-gruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drabsforsøget skete i Gadelandet 3. april 2020. Fem døgn senere blev en ung mand dræbt på en parkeringsplads på Åfløjen i Husum i København.

Mens han sad i sin bil, blev han ramt af skud fra både maskinpistol og pistol. I alt blev der affyret 28 skud. Han blev 22 år.

Landsretten har fundet det bevist, at drabet skete som hævn for en episode, hvor en 27-årig mand var blevet påkørt på et stisystem ved Vestvolden, skriver B.T. Den 27-årige døde af sine kvæstelser.

I flere dage blev en blodig gengældelse forberedt. En 44-årig mand pressede på og havde en ledende rolle, da flere mænd observerede mod modstandernes private adresser.

Læs nyhed fra B.T.

I en besked skrev han for eksempel: "bror vi skal have fat i de her luder de skal dø bror".

Den 44-årige er sammen med tre andre tiltalte fundet skyldig i medvirken til drabet, som fandt sted på parkeringspladsen. Det skete ved "anstiftelse, råd eller dåd", hedder det i kendelsen.

Desuden er de fire også skyldige i forsøget på at dræbe tre andre mænd. At de ikke mistede livet skyldes alene "den tilfældige omstændighed", at det lykkedes dem at slippe væk, fastslår landsretten.

Nævningesagen udviklede sig i en særlig retning, da det kom frem, at en af de tiltalte har været meddeler for politiet.

Han har ikke været knyttet til LTF. Men han stod for klargøring og leverance af våben og bil til LTF og var ifølge landsretten klar over, at våben og bil skulle bruges af den forbudte bande til en hævnaktion.

Uanset sin dobbeltrolle som meddeler til politiet er han skyldig i medvirken til drab og drabsforsøg, konkluderer retten.

En femte mand er også tiltalt. Han, der på den krypterede tjeneste kaldte sig bigandstrong, er kendt skyldig i besiddelse af skydevåben. Men han er frifundet for at have haft noget med bandeopgøret at gøre. Han vidste ikke, at våbnene skulle bruges af LTF, fastslår landsretten.

Da sagen i maj sidste år blev behandlet ved Retten på Frederiksberg, blev de fire mænd idømt fængsel på livstid, mens manden med skydevåben blev straffet med fængsel i ti år.

Om landsretten når frem til samme resultat, vides på fredag, hvor dommen ventes afsagt.

/ritzau/

  • Østre Landsret
    Østre Landsret har onsdag afsagt kendelse om skyldsspørgsmålet i en sag om et drab begået i Husum i 2020. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
112

135 taget i fartkontroller

112

Firkantsdrama i Rødby: Voldspersoner tog flugten

Annonce
Annonce
112

135 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

112

Drama i Maribo: Råbende blotter fik knytnæveslag

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Guldborgsund

Kaos på skinnerne: Nu er der vigtigt nyt

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Nu afhøres vidner i Emilie Meng-sag

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid

Lokal nyt

Voldsom morgen over Lolland og Falster: Det har været meget kraftigt

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Annonce
Annonce
Lolland

Sort af kvinder: Mere end 1000 var rundt i Nakskovs gader

Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Lolland

Restaurant oplever markant prisstigning: - De koster det dobbelte i år

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM