Annonce
112

Forsvarer: Sag om spionage og drabsforsøg er diffus og spinkel

Advokat Michael Juul Eriksen har bedt et nævningeting i Roskilde om at frifinde en 40-årig mand, der er tiltalt for spionage for en iransk efterretningstjeneste og i at medvirket til at foretage en likvidering af en eksil-iraner i Ringsted. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Retten i Roskilde er klar til at afgøre sag om mulig politisk likvidering af iraner i Ringsted.

Beviserne er diffuse og holder slet ikke, siger en forsvarer torsdag i Retten i Roskilde i en usædvanlig sag om iransk spionage og et påstået forsøg på at likvidere en eksiliraner i Ringsted.

Advokat Michael Juul Eriksen beder nævninger og dommere om at frifinde hans klient, en 40-årig norsk-iransk mand.

Det er rigtigt, at manden i to dage i september 2018 var i Ringsted, men hans opførsel var ikke særlig agentagtig.

- Han kører rundt i sin egen bil, han bor på et hotel, og han gør intet for at gemme sig, siger forsvareren om turen.

Anklagemyndigheden hævder, at den 40-årige tog fotos og videoer i Ringsted for en iransk efterretningstjeneste, og at han vidste, at oplysningerne skulle indgå i planen om at likvidere eksiliraneren.

Det formodede offer er leder i bevægelsen ASMLA, der kæmper for løsrivelse af et sydvestligt område i Iran. En anden leder i gruppen blev dræbt på åben gade i Holland i efteråret 2017, hvorefter regeringen udviste iranske diplomater.

Men der savnes i den grad konkrete oplysninger om et forestående lignende drab i Ringsted, fastslår Michael Juul Eriksen.

- Det skulle ske på et ukendt tidspunkt, på et ukendt sted og af nogle ukendte personer. Det er altså ikke tilstrækkelig konkret, siger han.

Detaljerne i en langvarig korrespondance via WhatsApp mellem den 40-årige og en anden person, som ifølge anklagemyndigheden skulle være en føringsofficer i en efterretningstjeneste, dvæler forsvareren ikke ved.

- Ja, den virker indforstået, men den nævner på intet tidspunkt noget om en iransk efterretningstjeneste eller om, at nogen skal slås ihjel, mener forsvareren.

- Enhver kriminel med respekt for sig selv ville aldrig finde på at bruge WhatsApp. Skulle det virkelig være en spion på højt plan?

Selv hvis nævninger og dommere under den langvarige sag er blevet overbevist om, at den 40-årige faktisk var agent, gør det ham ikke skyldig i medvirken til forsøg på drab, lyder advokatens budskab.

Det er nemlig helt normalt, at efterretningstjenester er aktive på andre landes territorier.

- Hovedområdet er ikke at slå ihjel, men at indsamle oplysninger. At der indsamles oplysninger om en person er ikke ensbetydende med, at vedkommende også skal dræbes, siger Michael Juul Eriksen.

Det afgørende i sagen er, om der er bevis for, at den tiltalte havde en ond vilje om, at hans oplysninger skulle bruges til en likvidering.

I den forbindelse har anklageren hæftet sig ved en kærestes besøg i fængslet hos den 40-årige bare to måneder før retssagens start. Her sagde han om eksiliranere i ASMLA, at han var villig til "tage leveren ud på dem".

Men det skal slet ikke forstås bogstaveligt, lyder det fra Michael Juul Eriksen, der også pointerer, at hans klient brød ud i en kæmpe latter, da han havde sagt det.

- Det er måske ikke den mest tilpassede form for humor, men han var frustreret over at have siddet fængslet i meget lang tid. Det var en lidt mærkelig humor, men det var bare en form for provokation, siger forsvareren.

Nu skal nævninger og dommere votere. Fredag 26. juni afsiges kendelse om, hvorvidt den tiltalte er skyldig.

  • Se og Hør sagen i Glostrup Ret
    Advokat Michael Juul Eriksen har bedt et nævningeting i Roskilde om at frifinde en 40-årig mand, der er tiltalt for spionage for en iransk efterretningstjeneste og i at medvirket til at foretage en likvidering af en eksil-iraner i Ringsted. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt