Højesteret frifinder mand for at hejse amerikansk flag

Det var ikke en overtrædelse af straffeloven, da en mand i Nørre Bjert ved Kolding i april 2018 hejste det amerikanske flag, "Stars and Stripes", i sin flagstang. Det slår Højesteret fast i en dom torsdag.

I stedet for at straffe manden har Højesteret tværtimod sagt, at flagning med andre landes flag ikke kan anses for en overtrædelse af den bestemmelse i straffeloven, som anklagemyndigheden havde bragt i spil.

Det er en bestemmelse, som handler om overtrædelser af forbud, der "måtte være givet til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger".

Retten i Kolding frifandt i november 2021 manden, men anklagemyndigheden ankede til Vestre Landsret. Her blev manden i november 2022 dømt.

Landsretten sagde dog, at manden ikke skulle straffes, fordi behandlingen af sagen havde taget uforholdsmæssigt lang tid. Men dømt blev han, og han fik efterfølgende lov til at anke til Højesteret.

Sagen er speciel, da juraen rækker helt tilbage til en kongelig forordning fra 1833. Vejen går via en bekendtgørelse fra 1915.

Men Højesteret mener ikke, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem resolution, bekendtgørelse og straffelov til, at man kan sige, at der er hjemmel til at straffe.

Og derfra er sagen enkel: ingen strafhjemmel, ingen straf - det er i grove træk ordlyden af den allerførste paragraf i straffeloven.

Fortællingen om sagen om det amerikanske flag i Nørre Bjert er på mange måder en rejse gennem danmarkshistorien.

Rejsen begynder i 1833, hvor Frederik VI regerede enevældigt i Danmark, som dengang også omfattede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Preussen og Rusland bad dengang kongen om lov til, at deres konsuler i Danmark måtte flage med deres landes flag fra deres huse. Den 21. december 1833 udstedte kongen en resolution, som blev bekendtgjort kort efter nytår.

"Ingen Privatmand maa lade noget Flag vaie fra sine Eiendomme i Kjøbstederne eller paa Landet, saaledes kan Saadant ei heller tilstedes andre Magters i de danske Stater ansatte Konsuler", lød det i bekendtgørelsen.

Frederik VI bragte med forbuddet samtidig en ende på en anden kattepine, han var i. Flere og flere borgere var nemlig begyndt at bruge Dannebrog, og man må huske på, at der i de år var en spirende nationalisme og modstand mod enevælden, der blev afskaffet 15 år senere.

Efter Frederik VI's død udbrød der i 1848 borgerkrig i hertugdømmerne syd for Kongeåen. Spørgsmålet om nationalitet i almindelighed, dansk eller tysk i særdeleshed, blev stadig mere vigtig.

Dannebrog gik i de år fra at være et symbol på den enevældige kongemagt til at være et symbol på folket. Og med Junigrundloven i 1849 fik Danmark demokrati, folkestyre. Folkets Danmark, folkets flag.

Håndhævelsen af resolutionen fra 1833 hørte op, og i 1854 bekendtgjorde regeringen i et cirkulære, at der var udstedt en ny kongelig resolution. Nu var det tilladt for alle at hejse Dannebrog, men ikke andre landes flag.

Det næste nedslagspunkt i danmarkshistorien er 9. september 1914. Her vedtog Rigsdagen den lov, som er forløberen til den nugældende bestemmelse i straffeloven, der har været bragt i spil i Stars and Stripes-sagen.

Loven gjorde det strafbart at overtræde bestemmelser, som var givet af hensyn til Danmarks position som en neutral stat. Man må huske på, at det var under optakten til Første Verdenskrig.

Året efter i 1915 udstedte konseilspræsident Carl Th. Zahle, der også bestred posten som justitsminister en bekendtgørelse, som opdaterede 1854-cirkulæret. Bekendtgørelsen sagde, at det er forbudt, at:

"hejse andet Flag end Dannebrog, ligesom det forbydes under aaben Himmel, - 2 - samt i Gæstgiverier, Beværtninger og andre offentligt tilgængelige Lokaler at benytte krigsførende Magters Flag, være sig til Udsmykning eller paa anden Maade".

Og det er den bekendtgørelse, som efter anklagemyndighedens opfattelse er blevet overtrådt i Nørre Bjert, og som efter anklagemyndighedens opfattelse er omfattet af den nuværende straffelov.

Højesteret lægger imidlertid vægt på, at bekendtgørelsen netop relaterer sig til situationen før og under Første Verdenskrig. Samtidig lægger Højesteret vægt på ytringsfriheden - det at hejse et flag er en ytring.

- Efter Højesterets opfattelse kan borgeres flagning med fremmede landes nationalflag i dag i almindelighed ikke anses for en overtrædelse af et forbud til "værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger", lyder det.

/ritzau/