En mand er onsdag morgen omkommet under en brand i en campingvogn nær Odder. Det oplyser Østjyllands Politi.
Alarmen om ilden indløb ved halv syv-tiden. Der sås store flammer fra campingvognen, der stod på en campingplads på Saksild Strand.
I den stort set udbrændte campingvogn lå en død person, og umiddelbart tror politiet, at der er tale om vognens 70-årige ejer.
Den endelige identifikation er endnu ikke sket, oplyser politiet i den officielle døgnrapport ved 10-tiden.
Tekniske undersøgelser skal nu gennemføres i et forsøg på at fastslå årsagen til branden.
/ritzau/