Annonce
112

Kaotisk afhøring af russisk læge i drabssag fra Nykøbing

En hviderussisk læge husker ikke centrale detaljer fra nattevagt, hvor to patienter muligvis blev dræbt.

Et potentielt centralt vidne i drabssagen mod en 31-årig sygeplejerske havde torsdag store problemer med at redegøre for en skæbnesvanger nat på sygehuset i Nykøbing Falster.

På netop denne vagt - i løbet af 12 timer - dræbte den tiltalte ifølge anklagemyndigheden to patienter og forsøgte at tage livet af en tredje.

En kvindelig læge fra Hviderusland var involveret i behandlingen af alle patienterne, men i dag husker hun tilsyneladende ikke særlig meget. Flere gange modsagde hun sig selv og kunne ikke redegøre for tidligere forklaringer til politiet.

- Jeg husker det ikke præcist, sagde hun igen og igen, når først anklager Michael Boolsen og siden forsvarer Jørgen Lange stillede spørgsmål.

I retsmødet i Nykøbing Falster fortalte lægen, at hun i løbet af aftenen 28. februar 2015 blev kaldt ned for at tilse den 73-årige patient Maggi Rasmussen.

Her mødte hun den i dag drabstiltalte sygeplejerske, der ifølge vidnet højlydt gav udtryk for, at patienten burde overføres til hjerteafdelingen.

- C (tiltalte, red.) var ikke tilfreds med mig. Hun snakker lidt højt med mig, forklarede lægen i retten.

Sammenstødet var tilsyneladende så voldsomt, at lægen efterfølgende ringede til en oversygeplejerske for at drøfte hændelsen. Det har oversygeplejersken tidligere fortalt i retten, men i torsdagens retsmøde huskede lægen intet om opkaldet.

På samme måde svigtede vidnets hukommelse, da hun forsøgte at gengive en episode senere på vagten.

Her var Maggi Rasmussen pludselig holdt op med at trække vejret - ifølge anklagemyndigheden efter at den 31-årige sygeplejerske havde givet hende en dødelig dosis medicin. Angiveligt overlevede hun kun ved hjælp af en modgift.

Noget opsigtsvækkende proklamerede lægen i retten, at patienten fik det bedre blot ved at få en iltmaske på. Til politiet har vidnet ellers sagt det modsatte. Og igen måtte lægen erkende, at hun mildest talt ikke huskede sagen i detaljer.

Flere gange i løbet af dagen følte retsformand Henrik Linde sig nødsaget til at gribe ind.

- Jeg tror, at hvis vi bliver ved med at spørge, så kan vi få, hvilket som helst svar vi ønsker, bragede han ud på eftermiddagen.

I alt er sygeplejersken tiltalt for tre drab og et drabsforsøg. Hun nægter sig skyldig i alle anklager.

Retssagen fortsætter fredag.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt