Annonce
112

Køresagkyndig idømt samfundstjeneste for stribevis af krænkelser

64-årig køresagkyndig var tiltalt for at krænke 74 kvinder over en periode på godt fire år.

En tidligere politimand skal udføre 100 timers samfundstjeneste, fordi han i sin stilling som køreprøvesagkyndig misbrugte sin stilling og krænkede en stribe kvinder, der var oppe til køreprøve, oplyser Retten på Frederiksberg.

Dommen mod den 64-årige mand lyder på fem måneders fængsel, som altså ikke skal afsones, hvis ellers han udfører sin samfundstjeneste og ikke begår ny kriminalitet.

Manden var tiltalt i 50 forhold for i perioden fra juli 2015 til oktober 2019 at have misbrugt sin stilling og udsat 74 kvinder for krænkelser. De fleste af krænkelserne var så grove, at der var rejst tiltale for straffelovens bestemmelse om blufærdighedskrænkelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retten har udelukkende oplyst dommens konklusion, og af den fremgår det ikke, hvorvidt manden er dømt for samtlige forhold, eller om der er sket frifindelse i nogle af dem.

Det 23 sider lange anklageskrift i sagen beskriver, hvordan manden efter anklagemyndighedens opfattelse masserede eleverne, krammede dem, tog dem på låret, spurgte ind til deres sexliv og på anden måde krænkede dem.

Han har under sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at han måske nok har rørt ved eleverne, men det har været for at berolige dem, hvis de var nervøse, eller lignende.

Han har også indrømmet, at han flere gange har skrevet sit private telefonnummer bag på det midlertidige kørekort, som er blevet udleveret efter prøven.

- Det gjorde jeg en gang i mellem, hvis der var god kemi og fælles interesser, har den køresagkyndige forklaret under sagen.

Anklagemyndigheden ville have haft manden idømt en straf på seks til otte måneders fængsel, mens forsvarsadvokat Finn Bachmann argumenterede for frifindelse eller som maksimum en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Finn Bachmann oplyser efter dommen til Ritzau, at han ikke vil udtale sig.

Parterne har nu 14 dage til at beslutte, om dommen skal ankes til Østre Landsret.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt