Annonce
112

Kvinde taber rentesag mod Danske Bank i Højesteret

En kvinde har krævet 385.000 kroner plus procesrenter i erstatning af Danske Bank i en sag om pristalsreguleret alderdomsopsparing. (Arkivfoto). Foto: Tom Little/Reuters
Kvinde har ikke haft krav på at modtage Danske Banks højeste indlånsrente på indekskonto, afgør Højesteret.

Danske Bank står fredag som sejrherre i en sag om pristalsreguleret alderdomsopsparing mod en kvinde, der har sagsøgt banken.

Højesteret har således afgjort, at Danske Bank ikke har været forpligtet til at sikre, at renten på kvindens indekskonto til enhver tid mindst skulle svare til den højeste rente, der blev tilskrevet bankens andre opsparingskonti.

Kvinden har krævet 385.000 kroner plus procesrenter i erstatning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Finans Danmark har støttet banken.

ÆldreSagen har støttet kvinden, fordi foreningen særligt fra 2011 har fået en række henvendelser, som gik på, at ældre borgere ikke fik de penge udbetalt, som de troede, de skulle.

- Vi har med jævne mellemrum snakket om udfordringen, og vi ville gerne støtte kvinden, fordi mange af vores medlemmer har været omfattet af det her, siger Peter Skov, jurist i ÆldreSagen.

Kvinden indgik i 1971 en aftale om alderdomsopsparing med nu Danske Bank.

Dommen fra Højesteret

Med hensyn til rentetilskrivningen fremgik det af aftalen, at indekskontoen skulle forrentes med "bankens højeste indlånsrente".

Men udtrykket "bankens højeste indlånsrente" var ikke defineret nærmere.

Af den grund har Højesteret fastslået, at Danske Bank har været berettiget til som referencekonto for rentefastsættelsen på indekskonti at anvende Danske Indlån, der havde karakter af en almindelig konto uden særvilkår, lyder det.

En indekskonto er ellers en særlig pensionsordning med særlige renteforhold.

Sagen angik desuden, om kvinden havde krav på månedlige udbetalinger i ti år.

Af aftalen fremgik det i afsnittet om udbetaling, at efter kvindens fyldte 67. år skulle kontoens indestående udbetales i månedlige minimumsbeløb, og at udbetalingerne fortsatte, indtil kontoens indestående var opbrugt.

Det skulle ske, uanset om den faktiske udbetalingsperiode blev længere eller kortere end det aftalte på ti år.

Højesteret lægger til grund, at aftaleteksten var i overensstemmelse med gældende lovgivning, og at kvinden dermed ikke havde krav på udbetalinger i ti år, fordi kontoens indestående var opbrugt inden da.

Netop de ti år har fyldt lidt for meget hos flere borgere, fortæller Peter Skov.

- Alle har haft et fokus på, hvad løbetiden er, men man har i mindre grad haft fokus på de forbehold, som aftalen havde, siger Peter Skov.

- Vi opfatter det sådan, at den her problemstilling er endeligt afklaret. Det betyder, at man kun kan få udbetalinger, så længe der er penge på kontoen. Alt, hvad der ellers fremgår af aftalen, har en mindre betydning.

Østre Landsret nåede frem til samme afgørelse som Højesteret i november sidste år.

/ritzau/

  • A view of the head office of Danske Bank in Copenhagen
    En kvinde har krævet 385.000 kroner plus procesrenter i erstatning af Danske Bank i en sag om pristalsreguleret alderdomsopsparing. (Arkivfoto). Foto: Tom Little/Reuters
Annonce
112

Blitz, blitz, blitz: Travl dag for politiets fartkontrol

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

Annonce
Annonce
Kultur

Kendt tv-vært har store ambitioner på Lolland-Falster - men har ét stort problem

112

Blitz, blitz, blitz: Travl dag for politiets fartkontrol

Sport

NFC fik igen store klø

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse

Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes