Annonce
112

Messerschmidt-sag ankes ikke og slutter efter syv år

Morten Messerschmidt forlader Retten på Frederiksberg 21. august, hvor han blev frifundet for EU-svig og dokumentfalsk. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
DF-formanden blev for to uger siden frifundet for anklager om misbrug af EU-midler og dokumentfalsk.

Anklagemyndigheden har besluttet ikke at anke frifindelsen af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Det oplyser Morten Messerschmidt selv til Ritzau, efter at han tirsdag eftermiddag har talt med sin advokat.

Anklagemyndigheden oplyser, at flere elementer indgår i begrundelsen for at sige stop. Blandt andet at sagen har haft et usædvanligt forløb med hele to omgange i byretten, efter at en dommer i Lyngby viste sig at have været inhabil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DF-formanden blev for to uger siden i Retten på Frederiksberg frifundet for anklager om EU-svig og dokumentfalsk.

- Jeg har jo gået hen over både jul og nytår med en bevidsthed om, at det kunne være, at sagen skulle køre i landsretten. Det har da tynget at skulle gå med det, siger Morten Messerschmidt.

- Men nu kan jeg endelig glæde mig over at Meld- og Feld-sagen er endegyldigt lukket. Både for mig og min familie, men jo også for Dansk Folkeparti. Det er efter mere end syv år selvfølgelig både rart og en lettelse.

Anklagemyndighedens beslutning om ikke at anke til landsretten skyldes en samlet vurdering af flere forhold, oplyser statsadvokat Jens-Christian Bülow.

Både dommens præmisser, beviserne og forløbet spiller ind. Man kan ikke pege på én ting som afgørende, fremgår det af et skriftligt svar.

- Det er dog en særlig situation, at en sag har været igennem to hovedforhandlinger i byretten, og det synes vi var rigtigt at inddrage som ét af elementerne i den samlede vurdering af sagen, skriver Jens-Christian Bülow.

Morten Messerschmidt var i august sidste år blevet idømt seks måneders betinget fængsel i den såkaldte Meld- og Feld-sag.

Messerschmidt mente, at dommeren var inhabil. Landsretten gav senere Messerschmidt medhold i, at der var en mulighed for inhabilitet. Derfor skulle sagen gå om, hvilket endte med en frifindelse i Retten på Frederiksberg.

I sagen var den nuværende DF-formand anklaget for dokumentfalsk og svindel med EU-midler til en EU-konference i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015. Men retten fandt ikke beviser for, at Messerschmidt har svindlet med EU-systemet.

Sagen har verseret i en årrække, og i den periode er Messerschmidt gået fra at være europaparlamentariker til at være først næstformand og siden formand for partiet.

Derfor ser han nu frem til at tale politik igen.

- Det betyder jo også, at vi forhåbentlig nu for alvor får ro til at tale om det vigtige politiske projekt, som jo er Dansk Folkeparti, og ikke hele tiden skal gå og være ængstelig over, at der nu kommer forstyrrende beskeder eller angreb på grund af den her sag.

- Sagen har varet syv år, og jeg føler mig nærmest 14 år ældre. Så jeg er rigtig glad for, at både jeg og partiet nu kan lægge det her bag os, siger Messerschmidt.

Statsadvokat Jens-Christian Bülow mener ikke, at den danske anklagemyndighed har været for længe om opgaven. Danmark fik sagen fra EU's anti-svindelenhed i oktober 2019, og tiltalen blev rejst i foråret 2021.

- Det synes jeg ikke er lang tid i en sag, der blandt andet er blevet efterforsket i flere lande, skriver han i en mail.

/ritzau/

  • Dom i sagen mod Morten Messerschmidt
    Morten Messerschmidt forlader Retten på Frederiksberg 21. august, hvor han blev frifundet for EU-svig og dokumentfalsk. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik