Annonce
112

Minister indleder sag om forbud mod rockergruppen Bandidos

Talrige gange har politiet efterforsket alvorlig kriminalitet i rockermiljøet. Nu mener politi, anklagemyndighed og minister, at der er grundlag for at indlede en forbudssag mod Bandidos. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Sag mod rockergruppe vil være mere omfattende end en tidligere sag mod Loyal To Familia, siger advokat.

Myndighederne indleder en sag ved domstolene om at forbyde rockergruppen Bandidos. Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde onsdag.

Advokat Michael Juul Eriksen, der repræsenterer Bandidos, oplyser til Ritzau, at han fik beskeden onsdag morgen.

- Et eller andet sted har vi fornemmet, hvor det bar henad. Der var aftalt en afhøring, hvor vi skulle præsentere vores side af sagen, men så kunne vi læse, at der var sendt en indstilling, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet har i flere måneder efterforsket, om der er grundlag for at indlede en sag om opløsning.

Undersøgelsen er foretaget af en gruppe efterforskere og anklagere fra National Enhed for Særlig Kriminalitet og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet. I forbindelse med sagen er der foretaget ransagninger i flere klubhuse, har politiet tidligere oplyst.

Tidligere har myndighederne fået medhold i sagen om opløsning af banden Loyal To Familia (LTF). Sagen blev behandlet af såvel byret, landsret som Højesteret.

- Denne sag vil være langt mere omfattende, siger advokat Michael Juul Eriksen.

Han medvirkede også i sagen om LTF. Her indebærer indgrebet, at det i dag er strafbart for eksempel at bære bandens symboler.

LTF blev ramt af et midlertidigt forbud i september 2018. I 2020 sagde dommere i Københavns Byret ja til, at banden kunne opløses i medfør af Grundloven, og den endelige godkendelse kom fra Højesteret i 2021.

Bandidos er en ældre rockerklub og har afdelinger og klubhuse flere steder i landet. Senest har klubben ekspanderet til Aarhus, har det lokale medie stiften.dk i marts rapporteret.

Grundloven giver folk ret til at samle sig i foreninger. En betingelse i paragraf 78 i Grundloven for at skride til opløsning er, at der skal være beviser for, at en forening eller en gruppe har et ulovligt øjemed.

På onsdagens pressemøde annoncerer justitsministeren, at der er ønske om at føre sager mod flere grupper.

- Kriminelle grupper skal ikke kunne gemme sig bag Grundloven, siger Peter Hummelgaard.

Han oplyser, at myndighederne nu arbejder på et foreløbigt forbud, som skal virke frem til domstolenes endelige afgørelse.

Så sent som tirsdag blev mænd fra Bandidos dømt for alvorlig kriminalitet. Københavns Byret straffede to 29-årige mænd fra gruppen for et drab, der blev begået mod bestyreren af Dragør Fort. Begge fik fængsel i 13 år.

Forbrydelsen blev begået på bestilling. Tre mænd i 50'erne, heriblandt en højtstående person i gruppen, var bagmænd. De tre havde dog ikke bedt om et drab - i stedet blev de fundet skyldige i medvirken til vold af særlig brutal karakter.

/ritzau/

  • Politiet efterforsker bandemord ved Bandidos klubhus
    Talrige gange har politiet efterforsket alvorlig kriminalitet i rockermiljøet. Nu mener politi, anklagemyndighed og minister, at der er grundlag for at indlede en forbudssag mod Bandidos. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde