Annonce
112

Hemmelige beskeder fører til anklage om smugling af 104 kilo kokain

104 kilo kokain og 121 kilo amfetamin. Det er, hvad et østjysk narkonetværk ifølge anklagemyndigheden indsmuglede og videredistribuerede. Tre tiltalte nægter sig skyldige. (Arkivfoto). Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix
Tre østjyske mænd beskyldes for at være del af narkonetværk, der smuglede og solgte flere hundrede kilo narko.

104 kilo kokain og 121 kilo amfetamin.

Store mængder narko skiftede ifølge anklagemyndigheden hænder på parkeringspladser ved en række jyske supermarkeder og benzinstationer.

De lyssky handler var på forhånd aftalt via krypterede beskedtjenester Sky ECC og EncroChat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre formodede hovedpersoner bag handlerne sidder på anklagebænken torsdag i Retten i Aarhus.

De er tiltalt for at have organiseret smuglingen af narkoen og videredistribueret stofferne i perioden fra 2020 til 2022.

De tre mænd på 29, 34 og 35 har torsdag sat sig ved siden af deres forsvarsadvokater i Retssal 13.

En af dem har sit lange sorte hår bundet op i en knold i nakken.

De har været varetægtsfængslet siden oktober 2022, da de blev anholdt.

Alle nægter sig skyldige.

To af dem ønsker ikke at udtale sig under retssagen, mens en tredje gerne vil give sit syn på sagen. Men først på et senere tidspunkt, oplyser advokaten.

Det er National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har stået for efterforskningen af sagen.

Specialanklager Jhin Lee forklarer i sin forelæggelse af sagen, at politiet kom på sporet af netværket, da sydeuropæisk politi brød krypteringen af Sky ECC og EncroChat.

Det gav dansk politi adgang til omfattende korrespondancer tilhørende profiler med navne som ”Blackmufasa” og ”Majormaximus”.

"Der er shuffi i næste uge," står der eksempelvis i en besked, der læses op af anklageren.

Shuffi er ifølge anklageren slang for kokain, og det er anklagemyndighedens overbevisning, at "Blackmufasa" er identisk med den 35-årige tiltalte.

Der blev ifølge anklageren også sendt politiobservatører ud for at tage billeder af narkooverdragelser.

På billeder, der vises i retten, kan man se en person, der sætter sig ind i en tysk indregistreret Skoda.

Bagefter bliver en anden person, der stiger ud af bilen, anholdt, og politiet finder tre kilo kokain i hans rygsæk.

Der tegner sig et billede af en velsmurt organisation, hvor hver enkelt person har haft en nøje defineret rolle, lyder det fra Jhin Lee.

Der har været en "runner", der har stået for transport af narkoen. Der har været en lagermand, som har haft ansvaret for opbevaring af stofferne.

Der har også været en pengemand, der har haft ansvaret for at håndtere pengestrømmen både for indsmuglingen af narkoen og videresalget.

To personer har tidligere tilstået at have været en del af netværket og er blevet idømt fængsel i henholdsvis 12 og 15 år.

Politiet har døbt sagen "Operation Montreal", og det er én af flere straffesager, hvor korrespondance fra Sky ECC og EncroChat er blevet ført som bevis.

Retten har afsat 11 dage til behandling af sagen. Der ventes at falde dom i midten af december.

/ritzau/

  • Zoll prsentiert Kokain Rekordfund
    104 kilo kokain og 121 kilo amfetamin. Det er, hvad et østjysk narkonetværk ifølge anklagemyndigheden indsmuglede og videredistribuerede. Tre tiltalte nægter sig skyldige. (Arkivfoto). Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik